Annonce
Vejle

Hver kamp koster byen 200.000 kroner: Alligevel vil Vejle være ny hjemmebane for Pernille Harder & Co.

Danmarks Pernille Harder i kamp med Israel's Marian Awad i kvindernes EM-kvalifikationskamp mellem Danmark og Israel, i Viborg onsdag 21. oktober 2020. - Nu satser Vejle på at blive landsholdets nye hjemmebane-by. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Verdens dyreste kvindelige fodboldspiller, Pernille Harder, og resten af kvindernes fodboldlandshold skal have Vejle som hjemmebane, hvis det står til Vejle Kommune.

Vejle: Skal Vejle Stadion være "Danmarks Nationalstadion for Kvindelandsholdet"? Svaret er ja, hvis det står til kultur- og idrætsudvalget, der havde emnet på dagsordenen tirsdag.

Dansk Boldspil-Union har indkaldt tilbud på at være hjemmebane for kvindernes A-landshold i fodbold, og udvalget anbefaler, at der afgives tilbud på at trække aktiviteten til Vejle.

Vejle Kommune skal betale stadionleje, og Vejle Boldklub står for drift og afvikling af kampene. De vil koste 207.500 kroner pr. styk. Da der vil være mellem otte og 13 hjemmekampe, skal kommunen af med mellem 1.660.000 og 2.697.500 kroner, hvis den vinder værtskabet.

Annonce

I givet fald omfatter det, at landsholdsspillerne opholder sig i Vejle mindst tre dage før hver kamp, så der er også forventninger fra DBU til kvalitetshoteller og transport af spillerne.


Borgerne vil gerne have, at der er noget at opleve. Det gør det spændende. Jo mere der sker i et område jo bedre.

Dan Arnløv Jørgensen, formand for kultur- og idrætsudvalget


DBU afslører 5. februar, hvem der er valgt til at være hjemmebane for kvindelandsholdet fra 1. august 2021 til 31. juli 2024.

Borgerne skal blive stolte

Men hvorfor skal Vejle Kommune bruge penge på den slags? Som svar fremføres argumenter som, at det giver stolthed blandt borgerne, øget turist- og butiksomsætning, national og international reklame for kommunen samt fokus på en pige- og kvindeindgang til foreningsliv og fysisk aktivitet.

Har du beviser for, at der flytter nogen til Vejle, fordi kommunen bruger penge på begivenheder?

- Det tilflytterne nævner er beliggenhed, den er vigtig, så natur, service og kultur. Borgerne vil gerne have, at der er noget at opleve. Det gør det spændende. Jo mere der sker i et område jo bedre, svarer Dan Arnløv Jørgensen.

Derfor koster en fodboldkamp 207.500 kroner

Her er nogle af de største udgiftsposter, hvis der skal afvikles fodboldlandskampe for kvinder i Vejle:

40.000 kr.: 40 kontrollører inkl. forplejning.

25.000 kr.: Vedligehold/genetablering af bane.

24.000 kr.: 60 personer i kiosker.

20.000 kr.: Værtskab for tv og medier i to dage.

15.000 kr.: Værtskab VIP 100 personer.

15.000 kr.: Klargøring og rengøring kiosker, udenomsarealer og trinbuner.

15.000 kr.: Loungepersonale 10 personer i seks timer.

10.000 kr.: Let forplejning til spillerne i to dage.

10.000 kr.: Afdækning af alle reklameskilte på stadion.

Siden 2015 har landsholdet haft hjemmebane i Viborg. Repræsentanter for dén kommune har udtrykt interesse for at forsøge at få aftalen forlænget ved at gå ind i budrunden.

Annonce

Antallet af kampe kendes ikke

Når der ovenfor er angivet, at antallet af landskampe kan ligge mellem otte og 13, er årsagen, at Danmark som udgangspunkt spiller for at kvalificere sig til EM i kvindefodbold. Der er dog også den mulighed, at Danmark får tildelt værtskabet for europamesterskabet. I så fald skal holdet ikke spille så mange kampe, fordi værten altid er forhåndskvalificeret.

Det næste EM, der skal placeres, ligger i 2025 et lille års tid efter udløbet af en eventuel aftale mellem Vejle og DBU. Sidstnævnte meddelte i starten af 2019, at man gik efter værtskabet. Siden er interessen for kvindefodbold steget, og adskillige lande ventes at ville deltage i kapløbet om at få tildelt værtskabet. DBU og Danmark er med som ét af 12 lande, der til sommer arrangerer det udskudte EM fra sidste år i perioden fra 11. juni til 11. juli.

Værtskaber kommer ofte i serier, så det er en fordel for Danmark at have samlet erfaringer og vist sine evner ved mændenes EM. Men det samme vil de andre 11 nationer naturligvis kunne påberåbe sig.

Sagen skal en tur omkring økonomiudvalget som næste step i forløbet.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Byggeaffaldet tårner sig stadig op i Højen, selv om virksomheden betaler tusindvis af kroner i bøde hver måned:  'Vi er i fuld gang med at løse problemet'

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Se video: Gigantiske mængder af sten bliver plumpet i Vejle Fjord: Her skal kunstige rev skabe liv

Navne For abonnenter

Maria så Phillips lille hjerte blinke, men en måned efter var alt forandret: Vi er mange, der mister et barn, før det overhovedet er et 'rigtigt' barn

Kultur

Kan du løse gåden: Den kan tale, den kan skrive. Hvad er den? Preben giver dig svaret - og løfter sløret for et par nyheder

Erhverv

Fastfood- og salatkæde i vækst vil til endnu en jysk by: Men den mangler en vigtig ting for at kunne åbne

Minister til udkanten: Hvis I vil have en legeplads, skal I levere vindmøller og solceller

Vejle

Se videoen: Margit havde ikke strikket i 35 år - så blev hun draget af den gule farve og lægger nu sidste hånd på en 300 kvadratmeter stor og 600 kilo tung førertrøje

Alarm 112 For abonnenter

De brølende 70'ere: 'Hit med pengene': Sparekasserøver var rystende nervøs

For abonnenter

Randers-gigant har minus på 70 millioner og to topfigurer er væk: Men ny direktør vil udvide og ansætte flere

Erhverv For abonnenter

Populær café mister forpagter efter seks år: Ét særligt problem får Dorthe til at give op, selv om der er gæster nok

Jørgen Olsen efter brors kræftsygdom: Den gamle cirkushest i mig skal videre

Kultur

Advarsel: Jelling har ingen veje: Tag hellere toget - med rabat

KLUMME For abonnenter

Sidste festivaltur med skipper Charlie ved roret

Kultur

Musikfestival passerer 650.000 gæster i år - så mange var vi og her er hovednavnene år for år

Annonce