x
Annonce
112

Politipatrulje påkørte 17-årig knallertfører: Måtte køres på skadestuen med skader på det ene ben

Arkivfoto: Michael Bager

Fredericia: I forbindelse med en standsning af en lille knallert blev en 17-årig dreng fredag aften påkørt af en politipatrulje. Sammenstødet medførte, at den 17-årige, der er fra Fredericia, kom til skade med det ene ben, så han måtte køres på skadestuen.

Sammenstødet skete fredag klokken 18.35 på Huslodsvej i Fredericia. Det fortæller vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi, der ikke har yderligere oplysninger om de nærmere omstændigheder bag uheldet. Vicepolitiinspektøren oplyser, at Den Uafhængige Politianklagemyndighed også er blevet indraget i sagen.

Den Uafhængige Politianklagemyndighed har blandt andet til opgave at efterforske sager, hvor der kan være begået strafbare forhold af politipersonale. Myndigheden undersøger også sager, hvor personer er kommet til skade, mens de var i politiets varetægt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce