Annonce
Billund

Politisk aftale sikrer lokale gymnasier

Folketingsmedlem Troels Ravn (S). Arkivfoto: André Thorup
Folketingsmedlem Troels Ravn (S). Arkivfoto: André Thorup

Læserbrev: Vi har rigtig gode og velfungerende ungdomsuddannelser i Grindsted – og det skal der fortsat være.

Jeg er derfor rigtig glad for, at regeringen med et bredt politisk flertal i Folketinget netop har indgået en aftale, som sikrer unges adgang til gymnasiale uddannelser i hele Danmark.

Det er en politisk beslutning, om vi vil have nærhed og lokale ungdomsuddannelser, og derfor handler regeringen nu. Det har afgørende betydning for en by som Grindsted og en kommune som Billund Kommune, at vi har attraktive og velfungerende uddannelser.

Annonce

Det betyder meget for de unge, at der ikke er lange afstande og transporttid til uddannelsesstederne, og det betyder meget for målsætningen om, at vi skal have alle unge til at tage en uddannelse. Og så har det også stor betydning for bosætning og erhvervslivet.

For gymnasierne i landdistrikterne er det en særlig udfordring med faldende elevtal frem mod 2030. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at Grindsted Gymnasium stod overfor at miste 16 procent af sit økonomiske tilskud.

Den indgåede aftale sikrer nu gymnasierne i landdistrikterne et økonomisk grundtilskud og et elevtal, således at gymnasierne fortsat er bæredygtige og har mulighed for udvikling og tilbud om attraktive studieretninger.


Det har afgørende betydning for en by som Grindsted og en kommune som Billund Kommune, at vi har attraktive og velfungerende uddannelser.

Troel Ravn (S)


Aftalen hindrer samtidig, at de store uddannelsessteder i store byer som Esbjerg, Kolding og Vejle har et ubegrænset optag af elever.

Jeg mener også, det har stor interesse og betydning lokalt, at aftalen nu nedbryder barriererne for, at der kan oprettes Campus og udbydes gymnasiale uddannelser under samme tag. Det betyder, at der, hvor det er hensigtsmæssigt og et lokalt ønske, kan der laves fusioner mellem de gymnasiale uddannelser.

Med den politiske aftale løser vi nu en række tydelige problemstillinger. Gymnasierne og Landdistrikternes Fællesråd er positive, mens partierne Venstre og Konservative uforståeligt ikke er med i aftalen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

Kommentar: Der er ingen vej udenom - Uefa eller Hjulmand taler usandt

Alarm 112 For abonnenter

44-årig mand tiltalt i grov sag om voldtægt af børn under 12 år

Alarm 112

Nej, den flinke mand var ikke fra politiet: Nyt forsøg på at narre penge fra folk

Annonce