Annonce
Debat

Posthusgrunden: Er det land mod by, eller er det Jellings 'lillebrorkompleks', der ødelægger Vejle?

Lars Therkelsen. Privatfoto

Læserbrev: Det er et velkendt faktum, at en bonde er kommet til storbyen for at se på kulørte lamper og spille matador uden den mindste hensyntagen til vejlensernes traditioner og følelser.

Tænk blot på Fjordenhus-placeringen i Kirkegade-aksen, der tager den opgående sol fra byen, boligudstykningerne på Vardevej, de otte lyskryds ned over havnen og senest borgmesterens forsøg på forcering af det dubiøse projekt på Posthusgrunden.

Spørgsmålet er dog, om det reelt er land mod by, eller om det er noget, der stikker dybere?


Der er måske et lillebrorkompleks på spil, efter der er blevet adgang til kommunekassen.

Lars Therkelsen


De seneste to borgmestre kommer begge fra Jelling, Vejles fattige broder, hvorfor der måske er et lillebrorkompleks på spil, efter der er blevet adgang til kommunekassen.

Eller er det partitilhøret, der gør sig gældende?

Venstre sidder tungt på alle valgstederne ude i vest, men har næsten intet fodfæste i byen.

Et parti, der med 2007-kommunalreformen vågnede som Jeppe i baronens seng, og lige siden har ageret som en elefant i en glasbutik mod Vejle og byens indbyggere.

Når jeg tænker på den opførsel, J. Ejner Christensen senest har udvist i forsøget på at opfylde forgængerens drøm om en monolitisk matadorbrik centralt i Vejle, bør han ikke undre sig, om han en dag vågner og ser hjemstavnen velsignet med arbejdspladser på et højlager.

I Alternativet Vejle & Opland agerer vi med respekt for de mange lokalsamfund, Vejle Kommune består af - og vi ved, at reel udvikling alene sker i samarbejde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Kaffetørst førte til storbrand på Randbøl Hede: Se skaderne i videoen her

Hedensted

Borgmester og hele kommuneledelsen i coronaisolation: Kommunen flirter med omsiggribende nedlukningsgrænse

Annonce