Annonce
Læserbrev

Posthusgrunden: Fra farce til tragedie

I en tilsyneladende konspiration med planchefen og kommunaldirektøren blev en ny planproces derfor syltet, og der blev i stedet arbejdet på at tilskære NPV's projekt til noget, der kunne være spiseligt for oppositionen. Den proces vil jeg uden tøven kalde borgmestertyranni, fejlagtigt embedsmandsvælde og knægtelse af det lokale demokrati!

Læserbrev: Farcen om Posthusgrunden i Vejle har stået på i så mange år, at jeg ikke har styr på tallet, og nu, hvor der endelig er ved at blive konkretiseret nogle planer, er det sørgeligt at konstatere, at farcen udvikler sig til en tragedie, hvor løsningen bliver stik imod de fordums gode intentioner.

I juni 2019 viste der sig et byrådsflertal for en ny lokalplan, da der var en modvilje mod NPV's meget bastante projekt med en uhørt stor byggeprocent og et uhørt stort butiksareal.

Man skulle tro, at borgmesteren derfor efter den erkendelse ville have sat gang i en ny planproces, men nej, han var ikke interesseret i at lade personlige ambitioner knægte af politiske modstanderes flertal.

I en tilsyneladende konspiration med planchefen og kommunaldirektøren blev en ny planproces derfor syltet, og der blev i stedet arbejdet på at tilskære NPV's projekt til noget, der kunne være spiseligt for oppositionen. Den proces vil jeg uden tøven kalde borgmestertyranni, fejlagtigt embedsmandsvælde og knægtelse af det lokale demokrati!

For få dage siden, efter et møde i det kommunale økonomiudvalg, blev det så åbenlyst, at borgmesterens usmagelige taktik kan få svare konsekvenser for Vejle by, fordi der er udsigt til at få et byggeri på Posthusgrunden, der langtfra er i tråd med de ambitioner, som flertallet af byrådet og Vejles borgere sidste sommer havde i fokus.

Og timingen fra borgmesterens side må siges at være ubehagelig god, da det i forbindelse med det socialdemokratiske spidskandidatsvalg er lykkes ham at skabe splittelse i den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Det er så krænkende for min demokratiske overbevisning at overvære, hvordan svingdørspolitikeren Dan Skjerning skifter mening, som vi andre skifter skjorte!

Han har skiftet mening tre gange, først var han for, så gik han imod, så var han for, og nu sidder han på hænderne og udstiller på den måde sig selv som illoyal og opportunistisk i en grad, der forhåbentlig vil koste ham genvalg ved kommunalvalget i 2021.

Det er en sørgelig konstatering, at et usmageligt politisk spil vil koste Godsbanen livet og vil bebygge den centrale bygrund med noget, som de fleste helst var foruden.

Hvor er det ærgerligt, og hvor er det forkasteligt!

Erik Munch Sørensen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Tøjbutik i Vestergade lukkes

Annonce