Børkop/Ødsted: Det er åbenbart fristende at sprænge postkasser i stykker, når man har fået fingrene i nytårsfyrværkeri.
Fredag aften omkring klokken 19.55 forsøgte cirka fire drenge i 13-17 års alderen at antænde fyrværkeri, som de forinden havde placeret i en postkasse i Amaliegade i Børkop.
Fyrværkeriet blev antændt, men postkassen gik ikke så meget i stykker, at den ikke fortsat kan benyttes, har anmelderen oplyst til Sydøstjyllands Politi.
Så heldig var en postkasse-ejer i Ødsted ikke.
Natten til lørdag klokken cirka 03 blev et kanonslag smidt i en postkasse i Mølkærparken. Her gik postkassen i stykker ved sprængningen, fortæller vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi.