Annonce
Indland

Præster behøver ikke længere at have læst teologi

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kirkeminister vil gøre det muligt for andre end teologiuddannede at søge præstestillinger for at dække behov.
Annonce

Man behøver ikke længere at have læst teologi på universitetet for at blive præst i folkekirken.

Det mener kirkeminister Joy Mogensen (S), der har sendt et lovforslag i høring, som baner vejen for ikke-teologer på prædikestolene.

Det fremgår af Kirkeministeriets hjemmeside.

Baggrunden for lovforslaget er, at folkekirken oplever stigende problemer med at besætte ledige præstestillinger.

Manglen på præster er særligt stor i landets yderområder.

- Sammenhængskraft og balance mellem land og by er centrale mål for regeringen. Et vigtigt aspekt af det mål er, at der er mulighed for kirkelig betjening i hele landet, uanset hvor man bor.

- Derfor er jeg glad for, at der er nu ser ud til at være bred støtte til, at det i en periode skal være muligt for flere at blive præst i folkekirken, siger Joy Mogensen ifølge ministeriets hjemmeside.

Man skal ifølge forslaget stadig have en kandidateksamen og en individuelt tilrettelagt efteruddannelse.

Ansøgerne skal også gennemføre pastoralseminariet, og efteruddannelsen forventes samlet set at vare tre år.

Den nye adgangsvej til at blive præst i folkekirken vil ifølge lovforslaget træde i kraft i 2021 og foreløbig gælde i 10 år.

Herefter skal bestemmelsen tages op til revision.

Joy Mogensen siger også, at hun er i dialog med kirkeordførere fra de øvrige partier om andre tiltag, som kan afhjælpe manglen på præster.

Mange præster forventes at gå på pension de kommende år.

Der er ifølge Kirkeministeriet ikke udsigt til, at antallet af nye teologiske kandidater kan dække behovet.

Det er landets menighedsråd, der står for at ansætte præster.

Hos Landsforeningen af Menighedsråd er formanden, Søren Abildgaard, tilfreds med forslaget fra kirkeministeren.

- Selvfølgelig vil der være forskel på, om man kommer med en fuld teologisk kandidateksamen på fem eller seks år bag sig eller en særligt tilrettelagt uddannelse.

- Men så kommer de til gengæld med en anden livserfaring og en anden akademisk erfaring, siger Søren Abildgaard.

Der skal dog mere til for at afhjælpe præstemanglen, mener han.

- I dag går præster typisk på pension som 65-årige. Hvis vi kan gøre det attraktivt for præster at blive, til de fylder 70 år, så vil det have en stor effekt på præstemanglen.

Søren Abildgaard mener, at der blandt andet skal kigges på løn, tjenestebolig og andre forhold, som kan gøre det mere attraktivt for præster at blive i deres stillinger.

/ritzau/

Her er nyheden fra Kirkeministeriet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Tre nye corona-smittede på et døgn: Borgmester forventer at se flere syge i Vejle

Annonce