Annonce
Vejle

Prøv selv: Kan du holde hovedet oven vande i 2100?

Hvis vandet stiger, som de foreløbige beregninger fortæller, vil stadsarkitekt Lisbet Wolters lige akkurat kunne holde hovedet over vandet her på havnekajen under en stormflod. Foto: Kaare Johansen
For enden af havnebassinet kan alle nu få en fornemmelse af, hvordan en stormflod kan opsluge Vejle - men det bliver endnu værre, mente en gæst ved kommunens udstilling.
Annonce

Vejle: Spekulerer du på, om du kan holde hovedet oven vande i 2100, hvis den værst tænkelige stormflod skyller ind over havnekajen?

Hvis du er i tvivl - kan du får svar ved at bevæge dig ned på Havnepladsen. Her har Vejle Kommune indrettet en udstilling, der skal give viden om fremtidens vandproblemer.

Vejle er udpeget som en af de meste oversvømmelsestruede byer i Danmark. Vandet i verdenshavene stiger, og dermed også Vejle Fjord.

Kombineret med voldsommere regn og flere åer midt gennem byen er der nok problemer at tage fat på.

De seneste år har politikere og eksperter arbejdet på at finde løsninger. Slusen for enden af Omløbsåen over for shoppingcentret Bryggen er et af svarene. Men der skal ske meget mere. I øjeblikket har kommunen en stormflods-strategi i høring - og udstillingen er sat op i den anledning.

Udover at konstatere, om man selv kan bunde, når stormfloden skyller ind over byen, er der et historisk tilbageblik på tidligere tiders oversvømmelser og en række bud på, hvordan man kan forhindre katastrofen uden at skulle bygge en 2,5 meter høj mur hele vejen rundt om havnebassinet:

- Vi har prøvet at omsætte et tørt kommunalt dokument til noget, man kan forholde sig til, og som børnene kan lege med, siger Lisbet Wolters, inden hun bliver afbrudt.

Annonce

Alt for optimistisk

- Det er alt for optimistisk. Det bliver meget værre. Vandet kommer til at stå mange meter op ad de huse, der ligger ved havnepladsen.


Det redder ikke noget at blive ved at snakke.

Flemming Højer, kritisk besøgende på udstillingen


Kommentaren kommer fra Flemming Højer. Han arbejder til daglig med solenergidrevne lygtepæle, men er også klar med gode råd til kommunens klimaansvarlige:

- Det duer ikke med lappeløsninger og mere snak. Der skal handling til nu. Som jeg ser det, er det spild af milliarder at lave noget her langs fjordkanten. Det eneste, der vil fungere, er en dæmning lidt længere ude end Vejlefjordbroen. Det kan I lige så godt indse først som sidst, lyder hans melding til stadsarkitekten.

Vandet kommer til at stå mange meter op ad bygningerne ved Havneparken - helt op til, hvor der står Jutlander Bank, lød det ildevarslende fra Flemming Højer til Lisbet Wolters. Foto: Kaare Johansen

Lisbet Wolters tager Flemming Højers reaktion som præcis det, hun og de øvrige ansvarlige håber at opnå med udstillingen ved havnen:

- Vi ønsker debat. Oprindelig var det planen, at vi ville holde en række salonmøder om emnet. Det var vi nødt til at opgive på grund af corona - men så fandt vi på dette og fik støtte fra Realdania til at udarbejde udstillingen sammen med Arki-Lab og kunsteneren Regitze Engelsborg Karlsen, siger Lisbet Wolters.

Annonce

Dæmning i 2070 - måske

Den grundlæggende ide i strategien er i klar modstrid med tankerne hos Flemming Højer.

Som udgangspunkt skal beskyttelsen vokse efterhånden, som truslen stiger. En række projekter - blandt andet en sluse for enden af Sønderåen og en hævet promenade langs Skyttehusbugten - skal være en del af den midlertidige beskyttelse.

Først i fase 3 - der rækker frem mod 2070 - skitserer man den løsning, som ifølge Flemming Højer bør vælges allerede nu: En dæmning på tværs af fjorden med en sluse.


Det er bedre at vise udstillingen her lige ved vandet end i Økolariet.

Lisbet Wolters, stadsarkitekt i Vejle Kommune


Men alle har mulighed for at bidrage til debatten frem mod september - og så længe er der mulighed for at hente inspiration på kanten af Vejle Havn - hvor der stadig er et pænt stykke fra kajkanten ned til vandoverfladen sådan en vindstille sommerdag i 2020.

Stormflods-udstillingen ved havnekajen kan opleves frem til september. Foto: Kaare Johansen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Udland

Få overblikket: Mindst 100 mennesker har mistet livet ved voldsom eksplosion i Beirut

Danmark

Kåre Mølbak kan ikke anbefale fase 4 af genåbning

Annonce