Annonce
Alarm 112

Prøvede at snyde sig til mærkevarer for 19.000 kroner: To unge mænd kørte fra Odense til Middelfart for pakke med hælervarer

De to mænd endte begge med en bødestraf, da det ikke kunne bevises, at det var dem, der havde bestilt pakken. Arkivfoto: Michael Bager
De to unge mænd fra Odense fortalte i Retten i Odense, at de ikke kendte noget til den pakke, som de kørte hele vejen fra Odense for at hente, på trods af at det var den ene mands telefon- og mailoplysninger, der var blevet brugt til at bestille pakken.

Middelfart: Tirsdag formiddag sad to unge mænd på anklagebænken ved Retten i Odense tiltalt for bedrageri.

Det hele startede en sensommerdag i august 2020, da der blev banket på en families dør i den østlige del af Middelfart.

Den mandlige beboer i huset fortalte tirsdag formiddag i retten, at det var anden gang den dag, at han måtte åbne for gæster, han ikke havde regnet med at se. Bare et par timer forinden var en anden mand fra et hus længere nede af vejen nemlig kommet forbi med en pakke, som var blevet leveret forkert til hans adresse.

Annonce

Jeg er en nysgerrig person, så jeg ville gerne se, hvad det var i pakken.

Tiltalt i sag om bedrageri

Den mandlige beboer i huset kunne dog ikke umiddelbart huske, han havde bestilt en pakke. Derfor besluttede han sig for at åbne pakken fra webshoppen miinto, som indeholdt en halskæde fra mærket Gucci til en værdi af 3500 kroner - en halskæde, han ikke havde bestilt.

Det fik manden til at anmelde episoden til politiet. Dels fordi han ikke ville betale for en vare, han aldrig selv havde bestilt. Men også fordi han en måned forinden havde haft indbrud, hvor hans pas blev stjålet. Han mistænkte derfor, at pakken var havnet hos ham, fordi oplysningerne fra hans pas var blevet misbrugt.

På tur til Middelfart

Da manden først havde fået pakket halskæden ud og anmeldt det til politiet, bankede det på døren igen.

Denne gang var det to unge mænd på 17 og 18 år fra Odense samt naboen, der tidligere havde afleveret pakken, som stod ude foran.

De to unge mænd var kommet for at hente en pakke, som de havde fået en besked om var havnet ved manden i Middelfart, selvom den skulle være bestilt til Bilka i Odense.

Og ingen af de unge mænd kendte ifølge deres forklaringer i retten noget til pakken, men var blot nysgerrige på, hvad den kunne indeholde.

De var derfor kørt fra Odense til Middelfart for at hente pakken, som de havde fået en besked om, var ankommet på adressen i Middelfart.

- Jeg er en nysgerrig person, så jeg ville gerne se, hvad det var i pakken. Derfor besluttede jeg at køre til Middelfart med min kammerat, fortalte den unge mand, der dengang var 18 år, i retten.

Det var hans telefon- og mailoplysninger, der var blevet brugt til bestillingen, hvilket var grunden til, han fik en besked om, at pakken var ankommet på adressen i Middelfart. Og det vakte hans nysgerrighed.

Annonce

Bødestraf til begge

De to unge mænd forklarede til manden i Middelfart, at pakken var deres, og at de havde ventet længe på at få den leveret.

Den hoppede manden dog ikke på. Han valgte derfor ikke at udlevere pakken til de to unge mænd, der måtte gå uforrettet derfra.

Det viste sig efterfølgende, at der ikke kun var bestilt en halskæde af mærket Gucci, men også en bæltetaske, en sweater og et halstørklæde af samme mærke til en værdi af i alt 18.716 kroner, som manden senere modtog en faktura på.

Selv om anklageren lagde op til betinget fængselsstraf til begge parter, endte de to unge mænd med at blive idømt bødestraf. For retten mente ikke, der var bevis for, at det var de to unge mænd, der havde bestilt varerne. De blev derimod dømt for hæleri, da de opsøgte manden i Middelfart for at hente pakken, som de efter eget udsagn ikke vidste, hvad indeholdte.

Den dengang 18-årige unge mand blev idømt seks dagbøder á 600 kroner, da det var hans oplysninger, der fremgik af bestillingen, mens den anden unge mand blev straffet med seks dagbøder á 300 kroner.

Begge mænd valgte at tage imod straffen.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Historisk Vejle-gods til salg: Her får du 600 kvadratmeter bolig, skov, marker og egen voldgrav

Danmark

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Hun blev headhuntet til stillingen i 2020: Nu fratræder direktør 'efter gensidig aftale'

Alarm 112 For abonnenter

'Jasmin' og 'Josefine' solgte nøgenbilleder til hundredvis af mænd: 22-årig vejlenser er fængslet i stor sex-afpresningssag

Vejle

I kan stadig nå det: Men der er ekstra run på bryllupperne på en speciel dato

Billund

Lalandia i Billund er til salg: Derfor er din ferie ikke i fare

Hvad gør andre lande? De bekæmper høje energipriser med hjælpepakker for milliarder

Erhverv For abonnenter

Michael og Mette bevarede Michelin-stjernen i september: Nu præsenterer ægteparret et eventyrligt regnskab, der har nået helt nye højder

Alarm 112

Hverdagshelte får dusør af politiet: Reddede flere menneskeliv

Egtved

Skoleleder siger, han ikke kender årsag til elevflugt på lille skole, men forældre er uenige: 'Skolelederen vil ikke høre på vores begrundelser'

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Vejle

Smittetallene stiger eksplosivt: For to måneder siden var der 3700 smittede i hele landet - tirsdag var der samme antal i Vejle alene

Give For abonnenter

På denne skole er det okay, hvis eleverne laver fejl: 'Det vigtigste er at give børnene en god skoledag'

Livsstil

Marianne og Gunnar har skiftet gammel kæmpevilla ud med nybygget rækkehus: Ingen skal stå med rodet efter os, når vi engang skal herfra

Annonce