Annonce
Debat

Praktik og arbejdsprøvning i nedlukningstid: Hvor blev logikken af?

Søren Haastrup. Arkivfoto: Kim Rune
Annonce

Læserbrev: Mens flere og flere raske sendes hjem fra deres respektive job for derigennem at forsøge at mindske antallet af medmennesker, der rammes af covid-19, og mens man lukker ned for offentlige arbejdspladser, så ser det helt anderledes ud for sygdomsramte.

Beskæftigelsesministeren mener, at sygdomsramte medmennesker stadig skal sendes ud i praktik eller arbejdsprøvning.

Personligt kan jeg ikke forstå logikken i, at man lukker mere og mere af Danmark ned for at passe på hinanden, men det gælder åbenbart ikke for de sygdomsramte, som vi i forvejen efter min mening behandler uanstændigt i forhold til, hvordan vi møder dem som samfund - gennem systemet.


Jeg kan til stadighed ikke forstå, hvorfor vi presser medmennesker, der er ramt af sygdom enten fysisk eller psykisk. Der er ingen gevinst at hente heri.

Søren Haastrup


Jeg kan til stadighed ikke forstå, hvorfor vi presser medmennesker, der er ramt af sygdom enten fysisk eller psykisk.

Der er ingen gevinst at hente heri.

Den enkelte bliver endnu mere syg, endnu mere ramt, og trivslen falder, og samfundet bruger adskillige milliarder hvert år på at presse sygdomsramte.

Hvorfor ikke bruge dem på at hjælpe dem, på at give dem muligheden for at have en bedre, mere tålelig hverdag med færre fysiske og/eller psykiske smerter?

Når beskæftigelsesministeren ikke vil drage omsorg om de sygdomsramte, vil jeg opfordre Fredericia Kommune og i særdeleshed det pågældende udvalg samt jobcentret om at tage sagen i egen hånd.

Stop med at sende sygdomsramte medmennesker ud i praktik og arbejdsprøvning.

Når vi igen og igen får at vide af nationale og lokale politikere, at vi skal passe på hinanden, så er det altså lidt tom snak, hvis ikke vi også udviser dette over for vores sygdomsramte medmennesker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce