Primitive russere, grusomme tyrkere, en skindød i kisten og en ulv, der bliver skudt - velkommen til Vejles første avis

Vigand Rasmussen fortsætter i denne uge beretningen om Sylvester Hertz, der grundlagde Vejles første avis - Vejle Amts Avis - i 1828.

-

Sylvester Hertz var søn af en københavnsk bagermester, og han havde fem søskende. Han tog studentereksamen og filosofikum, hvorefter han begyndte at undervise.

Første elev var lillebroderen Henrik, men senere fik Sylvester plads som huslærer hos den aarhusianske storkøbmand Hartvig Philip Rée, og her lærte han Rées niece, Cecilie von Essen, at kende.

Hun var datter af købmand i Horsens Abraham Hartvig von Essen, og hun kunne være en af årsagerne til, at Sylvester Hertz pludselig dukkede op i Vejle i 1828, thi så var han nærmere sit hjertes udkårne, end hvis han var vendt tilbage til København.

En anden årsag kunne være, at Sylvester Hertz var en stor naturelsker, og Vejles dengang uberørte natur kunne have virket dragende på den unge mand, der gerne ville erstatte undervisningen med noget, hvor hans samfundsengagement bedre kunne komme til udfoldelse.

Hans iboende trang til at beskæftige sig med politik og sociale forhold havde fået ham til at beslutte sig for en karriere som redaktør og bogtrykker. Derfor drog han rundt for at se, hvor der var mulighed for den slags aktivitet, og det var der i Vejle, hvor der hverken var en bogtrykker eller en lokal avis.

Provinsaviser var ikke et ukendt fænomen, da den første af slagsen begyndte at udkomme i Aalborg i 1766, og nu var turen så kommet til Vejle, hvor Hertz slog sig ned i farver Stampes ejendom i Nørregade. Her lå redaktion, trykkeri og familiens hjem - Hertz var blevet gift med Cecilie i 1833.

Avisen blev håndtrykt, men det var ikke det store arbejde, da den til at begynde med kun havde 60 abonnenter, udkom to gange ugentligt og var på få sider. Det kunne man ikke leve af, så derfor udgav Hertz også ”Maanedsskrift for underholdende Æmner”, som nok gav flere dalere i kassen.

I avisens første nummer lagde Hertz ydmygt ud med at erkende, at han var fuldstændig klar over, at det ville være vanskeligt ”at levere Almeenheden et Ugeblad, der med Interesse forener Mangfoldighed…”

Men han håbede at det ville lykkes med Guds hjælp, og at man ikke ville dømme avisen, før man havde læst mere end det første eksemplar, hvorefter han lagde ud med en artikel, der ikke lignede en kioskbasker, nemlig ”Grundtræk af Tyrkernes Historie og ejendommelige Characteer, især i militair henseende.”

Men man skal huske, at på den tid sværmede borgerskabet om Orientens mystik og farverige liv, dog er det måske ikke sikkert, at det var nået til Vejle.

Artiklen om tyrkerne var typisk for, hvad Hertz satsede på i avisens første år. Der var lange artikler om hvor primitive russerne var, og hvor grusomme tyrkerne var. Så kunne de 60 læsere rigtig sidde i trygge Vejle og gyse. Eller historien om en skindøds begravelse i USA, der ifølge Hertz medførte, at man derovre indførte en regel om, at for fremtiden ville folk blive begravet i to tempi. Den første uge skulle kisten kun halvvejs i jorden, og afdøde skulle have en klokke om benet, så man kunne høre, hvis vedkommende livede op igen!

Til gengæld var omtalen af lokale nyheder meget kort. Det være sig sagen om, at en mand i Tykhøjet Krat hævdede at have skudt en ulv, uagtet at ulven havde været udryddet i landet i flere år. Ulven viste sig også at være en gammel hund, men da havde Hertz nået at udtrykke håb om, at manden fik en belønning for sin dåd.

Eller da en båd kuldsejlede på Vejle Fjord og fire personer druknede. De tragiske nyhed fik syv linjer i avisen med den mindste skrift. Hertz vogtede også over moralen, da han skrev om en danserinde på Det Kongelige Teater, der havde fået en skarp og fortjent irettesættelse af direktionen, fordi hun havde danset med ”opsyede Skørter”.

Hertz måtte ikke skrive om politik eller bringe politiske nyheder i sin avis, men så længe Frederik 6. regerede fik han afslag på de mange ansøgninger.

Først da Christian 8. blev konge, lykkedes det at få en tilladelse, og det skulle skyldes, at Hertz skrev ansøgningen på vers, hvad der tiltalte den nye konge. Nu kunne avisen så skifte navn til ”Vejle Amts politiske Avis og Avertissementstidende”, og så satte Hertz ind med en kampagne for at få landboerne til at holde avis, fordi man ikke længere kan nøjes med at kende ”den Jordplet, hvorpaa han er født og baaren”. Nu skal man vide, hvad der foregår i fædrelandet, ja, i hele verden, og den viden får man ved at holde en avis.

Men Hertz havde problemer med avisens økonomi, og da han døde i 1854, var det et noget forgældet foretagende, som hustruen overtog. Det fik hun dog rettet op på.

Afsluttes i næste uge.

Kilder: Vejle Amts Avis jubilæumsavis 1953. - Allan Falk: Sylvester Hertz.