Annonce
Kultur

Prisfest for foreningsliv udvides med kultur: Nu kan du indstille dine kandidater

Coronaen har de senere år stukket en kæp i hjulet for Hedensted Kommunes award. I 2020 blev det aflyst og i 2021 blev det en alternativ udendørs begivenhed i august. I år vender man tilbage til en halfest i marts, men i en ny post-corona version med færre priser. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Hedensted Kommune hylder forbilleder, præstationer, initiativer og kulturelle tiltag til årets award. Kandidater til i alt fem priser skal indstilles inden 6. februar.

Hedensted: Hedensted Kommunes prisfest for det frivillige foreningsliv "Award 2021" trækker i nye klæder, når det løber af stablen til marts.

- Nye priser ser dagens lys, netværk og inspiration opprioriteres, og så får kulturen en større rolle, lyder det i en pressemeddelelse fra kommunen.

De hidtidige otte priser reduceres i år til i alt fem priser, så der bliver mere tid til netværk og inspiration i løbet af aftenen. Tilbage af de "gamle" priser er kun Nybolig-prisen, der gives til en person, der med sit frivillige arbejde virkelig gør en forskel, samt Årets Initiativ, hvor vinderen traditionen tro findes via en afstemning blandt læserne af Hedensted Avis og Tørring Folkeblad.

Annonce

Tre nye priser kommer til; Årets Forbillede, Årets Præstation og  Årets Kulturpris. Sidstnævnte gives til en kulturforening, en kulturpersonlighed eller en kulturindsats, som har været med til at synliggøre kulturen i Hedensted Kommune på en positiv måde.

Kultur opprioriteres

Det er første gang, sådan en pris skal uddeles i Hedensted Kommune:

- I de sidste år er kulturen blevet en større del af den politiske dagsorden i vores kommune. Der er afsat ekstra ressourcer til at styrke kulturindsatser og støtte op om de mange kulturelle ildsjæle, som vi har rundt om i lokalsamfundene. Derfor synes vi det giver god mening, at vi med den nye kulturpris sætter endnu mere fokus på kultur og hylder nytænkning, initiativ og evnen til at formidle og samle folk om kulturen, siger Teresa Egballe, leder af Kultur & Fritid.

De fem priser

Der kan indstilles kandidater i følgende kategorier:

Årets Forbillede: Kan gå til en træner, en leder eller et team i alle aldre. Man skal være en dynamisk og engageret person i foreningen, som går forrest og viser vejen for andre med en motiverende og empatisk tilgang. Man er parat til at tage det sure med det søde og har øje for udvikling af både det enkelte menneske og foreningen som helhed. Her er sociale kompetencer, udviklingsparathed og drive vigtige elementer i udøvelsen af det frivillige foreningsarbejde.

Årets Præstation: Kan være udført af en udøver, en forening eller et hold. Man skal have opnået noget ekstraordinært f.eks. i form af et vundet mesterskab, erhvervet en særlig kompetence eller gennemført et forløb, hvor resultaterne kommer mange til gode. Præstationen skal være grundlagt af dedikation, hårdt arbejde, ambitioner og det at turde tænke stort og ud af boksen.

Årets Initiativ: Går til den forening/de personer som har skabt en positiv udvikling indenfor en folkeoplysende aktivitet. Det kan være ved at integrere nye grupper i deres aktiviteter. Grupper, som hidtil har haft svært ved at finde ind i aktiviteten. Det kan være ved at give nyt liv til aktiviteter med faldende tilslutning f.eks. ved at lave nye partnerskaber, nytænke aktiviteter eller ændre organiseringsformen. Det kan også være foreninger/personer, der har ydet en stor indsats med at skabe nye typer af faciliteter og aktiviteter, der får flere til at være aktive i Hedensted Kommune.

Nybolig-prisen: Kan tildeles en person, der med sit frivillige arbejde virkelig gør en forskel. Både aktive udøvere, trænere og ledere kan komme i betragtning. Denne pris kan også tildeles en person, der periodisk har løftet foreningsarbejdet, og derfor nødvendigvis ikke kontinuerligt er del af organisationen. Kultur- & Fritidsafdelingen og politiske udvalg kan på lige fod med foreninger indstille til denne pris.

Årets Kulturpris: går til en kulturforening, en kulturpersonlighed eller en kulturindsats, som har været med til at synliggøre kulturen i Hedensted Kommune på en positiv måde. Årets Kulturpris hylder nytænkning, initiativ og evnen til at formidle og samle folk om kulturen.

Der er åben for indsendelse af indstillinger til de fem priser fra nu til og med den 6. februar 2022 via formularen på www.hedensted.dk/award.

Award 2021 vil foregå i Hornsyld Idrætscenter torsdag den 17. marts 2022. Invitationer vil blive udsendt til foreningsformændene i slutningen af januar.

Award-showet bliver i øvrigt også den første anledning til at præsentere det nye fritidsudvalg, som vælges i januar 2022 og skal sidde frem til 2025.

Annonce
Jelling Musikfestival For abonnenter

Se alle billederne af Andreas Odbjerg og Tobias Rahim: To store mænd spillede på to alt for små scener

Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Højgravid kvinde og mindre barn i alvorligt færdselsuheld: Tre personer sendt på skadestuen

Vejle For abonnenter

Mågekoloni er brast sammen: Derfor har flere tusind truede hættemåger forladt Vejle - John ærgrer sig, mens andre er glade

Kultur

For 50 år siden fik grand prix-stjernen fra Ansager sin debut i barndomsbyen: - Jeg spillede og sang af hjertets lyst, og det er jo aldrig en dårlig indgang til tingene

Erhverv For abonnenter

Her render de ansatte ikke af pladsen: Martin og Frank fejrer jubilæum som mekanikere

Jørn frygter, han dør, før han får svar: Nu tager patienter sagen i egen hånd

Vejle

Afstemnings-fadæse i Vejle: Flere mødte en lukket dør, da de ville brevstemme - kommunaldirektøren kalder fejlen for 'noget uheldig'

Billund For abonnenter

Billund Lufthavn har forslag, der kan gøre det lettere for rejsende at komme til Aarhus: Derfor siger borgmesteren nej tak

For abonnenter

Fynbo med fem robotfirmaer: Søren Juul køber op og skyder mange flere penge ind i robotterne

Alarm 112

Taxatur fra Jelling Musikfestival endte med at koste 6000 kroner: Nu er sagen meldt til politiet

Skoleskydernes yndlingsvåben i USA er som et legosæt og fås også i lyserød

Debat For abonnenter

Hvad så, din lille gris af en festivalgæst? Avisens selvudråbte 'gammelsmølf' opfordrer dig til at gøre som tyskerne

Kultur For abonnenter

Han var ved at dø, og konen samlede ind til en ny lever: Hukommelsen forsvandt, og han skulle lære at gå og spille guitar igen: Fredag bragede han tilbage i Jelling efter 32 års fravær - så anmelderens briller duggede

Kultur

Breinholt bliver rørt over at se nye festivalgæster, men han mener én ting burde forbydes: - Hvis du er for gammel til at tage på festival, så skal du holde dig væk

Annonce