Annonce
Vejle

Procol Harum i Hornstrup

Matthew Fisher, Anton Stormlund og Gary Brooker i Hornstrup Forsamlingshus i november 2003. Privatfoto
En efterårsdag i 2003 var Byhistorisk Selskab på besøg hos Anton Stormlund i forsamlingshuset i Hornstrup Mølleby. Bygningen rummer en fantastisk samling af dampmaskiner, telegrafapparater og orgler med det store kinoorgel som noget helt unikt. Stormlund førte os gennem huset på vanlig virtuos vis, og da han sluttede rundvisningen ved Hammondorglet og fortalte, at det var et sådant, at den engelske supergruppe Procol Harum havde anvendt ved indspilningen af deres største hit 'A Whiter Shade of Pale', og da Stormlund oven i købet spillede det berømte nummer, så fik Deres klummeskriver den tanke, at her skulle Procol Harums medlemmer da på besøg, når gruppen i november dukkede op i Vejle for at give koncert i Musikteatret.
Procol Harum på plakaten i Vejle Musikteater januar 2011. Privatfoto

Betaget af dampmaskiner

Der blev sendt en mail om ideen til Musikteatrets daværende chef, Peter Sindberg, der ganske vist aldrig svarede, men han må have læst mailen, thi han troppede op i forsamlingshuset sammen med , der var de to tilbageværende medlemmer fra 1960'ernes Procol Harum. Besøget blev en stor succes i den forstand, at Matthew Fisher var voldsomt betaget, vist især af dampmaskinerne, mens Brooker udtalte til Vejle Amts Folkeblads Erik Andresen, at " det var meget, meget spændende" at se Stormlunds samling og høre ham spille. Det må også have frydet Brooker at se de mange fine dampmaskiner, da han er jernbaneentusiast og faktisk har fået tilnavnet 'Hornby' af vennen og kollegaen Eric Clapton. 'Hornby' er navnet på en stor engelsk modelbaneproducent.
Annonce

Navnet

Gary Brookers gruppe er lidt af en sær snegl i mængden af rockbands. I stedet for at hedde noget almindeligt som The Rolling Stones eller The Hollies, så fik man navnet 'Procol Harum'. Der er nogen mystik omkring, hvordan det sære navn opstod. En begejstret Dan Turéll skrev i 1970 i det hedengangne tidsskrift 'NB !', at navnet var latin for "noget i retning af 'hinsides disse ting'". Det ville dog kræve nogle bogstavjusteringer for at være latin. Fejlstavningen skulle ifølge Gary Brooker være opstået ved at gruppens manager i sin tid ringede til ham og sagde, at nu havde han et navn til det nye band. Brooker spurgte: " What is it ?" Manageren svarede ( sådan hørte Brooker det): " Procol Harum." Hvorefter Brooker udbrød: " Oh, great." Senere fandt gruppen ud af, at man havde hørt forkert i telefonen, idet der i virkeligheden skulle være blevet sagt 'Procul Harun'. For yderligere at øge særhedsgraden havde manageren navnet fra en vens racekat, der åbenbart havde det besynderlige navn. Det har siden ført til en lang debat på nettet om, hvilken race det havde drejet sig om, hvem der havde haft katten, og om der fandtes billeder af vidunderet.
Annonce

Gruppen

Det var heller ikke en helt almindelig rockgruppe, der i 1967 sprang ind på hitlisterne med 'A Whiter Shade of Pale'. Dels var gruppens musik mere europæisk præget end vanligt på den tid, ja, der var ligefrem elementer af klassisk musik pakket ind i arrangementerne, således var gennembrudshittet noget inspireret af J.S. Bach's Air fra Suite nr.3, dels havde Procol Harum Matthew Fishers hammondorgel som et dominerende instrument. Fisher havde i 1967 fået sin mormor til at give sig penge til et Hammond M-100 orgel, som han omgående savede underdelen af, hvorved det blev nemmere at transportere rundt, når gruppen var på turné. Amputeringen af orglet betød, at Fisher mistede bassen, der 'lå i pedalerne', men det gjorde ikke noget, thi den del af musikken klarede gruppens bassist. Endelig var teksterne til Procol Harums numre dybt besynderlige, grænsende til det helt uforståelige. De var skrevet af en sky digter, Keith Reid, der var fast medlem af gruppen, men som meget sjældent viste sig på scenen. Den symfoniske del i gruppens repertoire kom meget tydeligt frem især i de instrumentalnumre, som Matthew Fisher stod for, eksempelvis 'Repent Walpurgis' på gruppens første album og 'Weisselklenzenacht' på det seneste udspil. Det var derfor oplagt, at Procol Harum gav koncerter sammen med større orkestre og kor, men det er kun sket nogle få gange. Den første koncert var i Ontario i 1969, men den mest kendte blev koncerten med Edmonton Symphony Orchestra og Da Camera Singers i Canada i 1971. Den udkom på plade og blev en stor succes. Samarbejdet med store orkestre blev taget op igen i 2006, hvor Procol Harum spillede sammen med DR RadioUnderholdningsOrkestret og DR Radiokoret ved to uforglemmelige koncerter i Ledreborg Slotspark for i alt 22.000 begejstrede tilhørere. Som stort set alle andre rockgrupper har Procol Harum også haft en ujævn karriere. I 1977 var gruppen slidt op og blev opløst. Matthew Fisher havde dog allerede forladt bandet i 1969. I 1991 genopstod gruppen (inkl. Fisher) med udgivelsen af en LP 'The Prodigal Stranger' og deraf følgende turné, der også bragte Procol Harum til Danmark. Lige efter årtusindeskiftet var gruppen igen i Danmark, og det var i den forbindelse, at de besøgte Hornstrup Forsamlingshus i 2003. Samme år forlod Fisher igen Procol Harum. To år efter lagde han sag an mod Gary Brooker og bandet for at få del i rettighederne til ( og dermed pengene fra) gruppens største hit 'A Whiter Shade of Pale'. Ifølge Fishers hjemmeside er sagen efter en lang tur gennem det engelske retssystem endt med en afgørelse omkring de juridiske og økonomiske aspekter i forbindelse med, at Fisher blev anerkendt som medkomponist på melodien, der er den mest spillede plade på BBC gennem 75 år. Kilder: www.procolharum.dk www.procolharum.com Vejle Amts Folkeblad 2003. Claes Johansen: Procol Harum.1988. Oplysninger fra Anton Stormlund og Jørgen Gram Christensen
Annonce
Navne For abonnenter

Jeg så Phillips lille hjerte blinke, men en måned efter var alt forandret: Vi er mange, der mister et barn, før det overhovedet er et 'rigtigt' barn

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Se videoen: Margit havde ikke strikket i 35 år - så blev hun draget af den gule farve og lægger nu sidste hånd på en 300 kvadratmeter stor og 600 kilo tung førertrøje

Vejle Boldklub For abonnenter

Sæsonen er slut og træneren frikendt: Derfor skal VB gå til næste sæson med respekt for rækken

Vejle Boldklub

Så er det slut i Superligaen: Trods kæmpe drop sagde VB farvel med en sejr

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: Hård dag for debuterende målmand, mens angriber fik sagt flot farvel

Mens ledigheden nærmer sig bundrekord, kan Agnetha ikke skaffe faglærte medarbejdere: - Nu er vi ude i alle muligheder for at finde folk

Kultur

'Hvad skal jeg gøre af mig selv': Den store rorgænger skifter skiw: Sidste festival med Charlie i front

Vejle Boldklub For abonnenter

Se videoanalyse: VB har spillet sidste kamp i superligaen for denne omgang

For abonnenter

Glohed efterspørgsel på brændeovne: Hver måned sætter virksomheden ny rekord

Live Sport For abonnenter

Se kampen: Triangle Razorbacks kæmpede mod Søllerøds guldgravere

Caroline Fleming og søn tømte familiens slot for værdier - dansk kulturhistorie går snart tabt for altid

Billund

Se de mange billeder: Danmarks største cykelløb for børn gav masser af liv i midtbyen

Erhverv For abonnenter

Kurator frygtede, at Olaf Haahr fjernede værdier fra hjemmet: Vejles benzin-konge blev video-overvåget efter konkurs

Kultur

Pludselig modtog René et afskedsbrev med særlig besked til ham: 'Sofie' er hovedinspirationen til hans bøger - og få måneder før udgivelsesdag begik hun selvmord

Annonce