Annonce
Livsstil

Professor: Modige bønder lagde fundamentet til velfærdssamfundet

Karle og pigerne er stillet op til fotografering mellem traktorer og heste. Foto er stillet til rådighed af Landbrug og Fødevarer og er fra Fulgsang Gods. Privatfoto
Landbruget har gennem tiden haft en afgørende indflydelse på det danske samfund – både på det danske demokrati og velfærdssamfund, men også på landets udseende.

Landbruget fylder meget. Både helt bogstaveligt ude i landskabet og i historiebøgerne. Ikke kun fordi det engang var det altdominerende erhverv, men lige så meget, fordi landmændene over tid har haft afgørende indflydelse på det danske samfund.

Landmænd gik sidst i 1800-tallet sammen og dannede andelsmejerier, andelsslagterier og meget mere, og det skulle vise sig at blive en væsentlig brik i det danske velfærdssamfund.

Andelsbevægelsen er faktisk demokratiets vugge. Det kan lyde lidt svulstigt, men det er ikke for store ord ifølge Johannes Nørregaard Frandsen, professor ved Institut for Kulturvidenskaber på SDU. Slet ikke.

-Det er ikke for svulstigt. Det er meget konkret, for det var 24 eller måske 48 bønder, der besluttede, at nu ville de drive et mejeri sammen eller et forsamlingshus. Andelstanken gik nemlig hele vejen rundt. Andelstanken var især lokaldemokratiets vugge, fortæller Johannes Nørregaard Frandsen og fortsætter:

-Andelsbevægelsen havde sammen med højskoler fra 1870 til 1900 en kolossal betydning for det civilsamfund, som blev skabt. Den fællesskabstype, der opstod, har en afgørende betydning for hvem, vi i dag er som danskere.

-Og andelssamfundets lille genialitet var, at det forankrede sig i lokalsamfundet, men pegede ud både nationalt og internationalt, påpeger professoren.

Annonce
-Ud af landbokulturen opstod en række store formationer – andelsøkonomien, foreningskulturen og en forestillingsverden, som man i høj grad kan læse om i dansk litteratur. Dansk kunst og kultur er i høj grad båret af landboerfaringer langt op i 1900-tallet. Det kan godt være, forfatterne sad på Vesterbro eller Nørrebro og skrev, men de var meget ofte født ude på landet. Den fraflytterbevidsthed spiller en mægtig rolle i kunst og kultur.

Johannes Nørregaard Frandsen

Andelstanken er importeret

Mange tror nok, at andelstanken er dansk, men det er den slet ikke, fortæller Johannes Nørregaard Frandsen.

Den har sit udspring blandt franske socialister, der i 1800-tallet var samtidige med Marx og Engels. De franske tanker om produktionsfællesskab havnede i England, hvor 28 vævere i Manchester-forstaden Rochdale i 1844 etablerede verdens første brugsforening.

Præsten Hans Christian Sonne fra Nørresundby rejste til England og lod sig inspirere af Rochdale-væverne. Hjemme igen stiftede han i 1866 i Thisted Danmarks første brugsforening, primært til gavn for de fattige.

Nu slog andelstanken rod hos de danske bønder. I 1882 åbnede Danmarks første andelsmejeri i Hjedding ved Varde.

I 1887 gik 500 landmænd ved Horsens sammen om at danne det første andelsslagteri i Danmark. Andelsbevægelsen voksede, og organiseringen af civilsamfundet var i fuld gang. Der blev blandt andet oprettet forsamlingshuse, foreninger, andelskasser og andelsfrysehuse.

1864 og teknikken

Men hvorfor tog lige netop de danske landmænd et helhjertet favntag med andelsbevægelsen, som i sit udgangspunkt var en socialistisk tanke? Johannes Nørregaard Frandsen mener, der er to vigtige grunde.

-Efter krigen i 1864 havde vi tabt en tredjedel af landet, og en fuldstændig overdrevet forestilling om, hvem vi var, havde fået bank. Stormagtsdrømmene var ødelagt, men ud af dette nederlag rejste en ny folkevilje sig, og her spiller højskolerne og folkeoplysningen en afgørende rolle.

-Det spiller også en rolle, at bønderne ikke er analfabeter. De er faktisk veluddannede. De har gået syv år i skole og været på landbrugsskole, måske også på højskole.

-For det andet er teknologien klar. Man har f.eks. fået dampdrevne centrifuger, som gør en kæmpe forskel inden for mejeridrift. Men der er også tale om held, og til heldet og den historiske tilfældighed hører, at England var 50 år foran Danmark i forhold til industrialiseringen, og her havde nogle nu råd til at købe bacon og smør fra Danmark.

Johannes Nørregaard Frandsen mener, at han stadig i dag kan se spor af andelsbevægelsen i det danske samfund.

-Velfærdssamfundet, som blev skabt med de store politiske aftaler i 1930’erne, kræver en solidarisk tankegang, og det kræver tillid. At vi stoler på systemet. At vi tror på, at den skat vi betaler, bliver forvaltet ordentligt. Og i Danmark var der en grundlæggende tillid til staten. Den tillid har vi et sted fra – nemlig fra det civilsamfund, som er formet af andelstanken.

Fakta: Historisk rids

1784 ca. – 1830: Landboreformer gennemføres i Danmark.

1788: Stavnsbåndet, der betød, at drenge/mænd mellem seks og 36 år skulle blive boende på den gård eller det gods, hvor de var født, blev ophævet

1810: Patriotisk Selskab på Fyn dannes, én af landets ældste landboforeninger.

1856: Landbohøjskole oprettes

1870 ca: Landbruget går mere i retning af animalsk produktion frem for vegetabilsk produktion.

1882: Danmarks første andelsmejeri etableres – Hjedding Andelsmejeri ved Ølgod.

1887: Danmarks første andelsmejeri etableres i Horsens

1888: Der bygges 244 nye andelsmejerier.

1919: Landbrugsraadet, der skulle varetage landbrugets interesser, blev etableret af en række organisationer inden for landbruget.

2009: Landbrug & Fødevarer dannes, da Landbrugsraadet går sammen med en række landbrugsorganisationer.

Landbruget fylder meget

Som nævnt fylder landbruget også meget helt bogstaveligt. Faktisk er landbrugets procentvise andel af det samlede areal i Danmark én af de højeste i Europa. Omkring 60 procent af det danske areal er landbrugsland. Andelen i vores nabolande Sverige og Tyskland er væsentligt lavere.

Det er også derfor, at Danmark ser ud, som det gør, når man ser det fra luften.

-Det er en mosaik af marker med forskellige farver, og det er helt enestående på verdensplan, at så meget af landet er egnet til landbrug. Vi ligger som en lille smørklat landskabs- og klimamæssigt. Vi har masser af vand fra oven og masser af vand fra neden, og det er et rimelig fladt land, som er nemt at køre på med en traktor, siger Christian Vesterager, agronom og direktør for en af Danmarks ældste landboforening, Patriotisk Selskab i Odense.

Dertil lægger han den danske infrastruktur, som kan håndtere de store mængder af landbrugsafgrøder,der produceres.

-Vi fik jo ikke jernbaner ud til hver lille flække, for at Hr. og Fru Jensen kunne komme på ferie. Det var for at kunne distribuere de produkter, der blev produceret på landet – mælk, smør, kød – og dengang også f.eks. brunkul. Og Esbjerg Havn blev anlagt, da vi tabte krigen i 1864 og skulle have en ny havn for at kunne udskibe bl.a. smør og bacon til England.

Landbruget har også præget pengeverdenen, og her nævner Christian Vesterager realkreditsystemet, som også er ret enestående for Danmark.

-Det er et belåningssystem, som er dybt præget af, at man tager sikkerhed i jord. I andre lande har de belåningssystemer, hvor man ikke på samme måde tager sikkerhed for sine udlån. I Danmark tager man sikkerhed i jord, så jord er nødt til at have en værdi. Det er helt centralt for hele systemet.

Få lande i Europa har så meget land udlagt til landbrug som Danmark, og det giver en flot mosaik set fra luften. Foto: Danmarks Naturfredningsforening

Pres skaber effektivitet

Christian Vesterager nævner også effektivisering og evnen til at tage ny teknologi til sig som en afgørende faktor for, at dansk landbrug har så fremtrædende en position på verdensmarkedet. Det giver indtægter i milliardklassen til det danske samfund.

-Landbruget går forrest for at vise vejen i forhold til effektivisering. Jeg har ikke set andet i de 25 år, jeg har været med. De er virkelig dygtige til at bruge den nye teknologi og viden til at forbedre sig.

Og hvorfor er de så det? I Christian Vesteragers øjne, fordi de danske landmænd hele tiden bliver presset.

-Hvis man tjener nok penge på at vedligeholde den effektivitet, man har på sin gård, så forbedrer man sig ikke i samme hastighed. I Danmark er landmændene historisk set blevet presset voldsomt af rammebetingelser som miljøregler, skatteregler og afgifter, og det har derfor været bydende nødvendigt at effektivisere sig. Om det er godt eller skidt, er jo en smagssag, men det bliver selvfølgelig et problem, når krav går ud over konkurrenceevnen i forhold til udlandet.

Forfatter og journalist Helle Juhl, der har skrevet flere bøger om kvinderne i landbosamfundet bl.a. ”Husmødre”, ”Husbestyrerinde søges". Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Kvinderne dannede verdens første forbrugerorganisation

Landbrug var ikke kun for mænd. Det var godt nok dem, der tog sig af driften ude i stalden og på marken, men uden landbokvinder ingen husholdning og dermed styr på mad, vask, rengøring og børn.

Kvinderne lod sig inspirere af mændene, som var aktive i andelsbevægelsen og foreninger. De ville også have deres egne foreninger.

I 1908 så den første husholdningsforening i Danmark dagens lys. Det var Malt Herreds Husholdningsforening, som lå i oplandet til den forholdsvis nye Askov Højskole, altså grundtvigiansk kerneland.

-Der opstod en bevægelse med husholdningsskoler og husholdningsforeninger på landet, og det tog fart for godt 100 år siden. Idealet var ganske vist dengang at være husmor, men de havde nok også et behov for at markere sig og få en stemme i samfundet, fortæller forfatter og journalist Helle Juhl, der har skrevet flere bøger om kvinderne i landbosamfundet bl.a. ”Husmødre”, ”Husbestyrerinde søges” og ”Der var så dejligt ude på landet”.

Hun fortsætter:

-Jo længere vi kommer op i 1900-tallet, var der også et ønske om at få professionaliseret det huslige fag. Man talte om, at kvinder skulle kunne få et svendebrev lige som håndværkerne. Der var bare lige det problem, at det var aldeles ulønnet at være husmor.

Til gengæld var husholdningsforeningerne sammen med byernes husmorforeninger med til at professionalisere rådgivningen til forbrugerne.

-De var stærkt medvirkende til, at Statens Husholdningsråd blev oprettet i 1935 som verdens første forbrugerorganisation og senere også det uafhængige Forbrugerrådet, fortæller Helle Juhl.

Med årene skiftede husmoderen på gården status. I 50’erne, da mange karle rykkede mod byerne og fabrikkerne, måtte husmoderen mange steder ud at køre traktor og passe dyr. Det årti med flest husmødre var i 1950’erne. Dengang var der 750.000 husmødre.

Johannes Nørregaard Frandsen. Arkivfoto: Vibeke Volder.

Hus med have

I 1960 var landbruget stadig det helt dominerende erhverv, men op gennem 60’erne ændrede det sig. Husmødrene rykkede ud på arbejdsmarkedet, og bykulturen voksede.

-Byerne begyndte at flyde ud over landet. Vi fik tv, og flere og flere af os ”tog realen med”, som Niels Hausgaard siger. Flere fik en uddannelse, og det betød, at vi begyndte at rykke os mentalt, og det var afgørende for, at bykulturen bredte sig, siger Johannes Nørregaard Frandsen.

Landbokulturen er dog stadig til stede f.eks. i foreningskulturen, og så har den smittet af på vores parcelhuse, mener Johannes Nørregaard Frandsen:

-Vi bygger relativt fladt, og vi bygger huse med have. Parcelhusrevolutionen i 60’erne gav huse med have. Der skulle være jord til en bolig, og det er en helt anden opfattelse, end man møder i midteuropa. Det ser jeg som en slags landbrugsarv. Du skal kunne rode i noget jord.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

På vej forbi 2000 sølvmønter: Uhrhøjskatten har taget andenpladsen

Annonce