Annonce
Debat

Provsten beretter om den mystiske bule, han har i nakken: Læs hele fortællingen om et skæbnesvangert styrt

"Hør - hvad er det der i din nakke?" Lørdagsbanditten måtte fortælle sin frisør - og læserne - om sin dramatiske barndomsoplevelse. - Billedet stammer fra et andet sted i landet. Genrefoto: Annelene Petersen

Den anden dag var jeg hos min frisør. Hun er sød, og hun er dygtig! Hun er også frimodig og spørger interesseret til mange ting i min verden. Det sker altid med takt og ordentlighed. Indimellem sker det, at hun bruger et sprog og nogle gloser, jeg ikke lige kender.

- Nå ja, hvis jeg skal være helt ærlig - og det skal jeg jo, så kender jeg jo nok gloserne, men jeg bruger dem kun, når jeg er helt alene og har fået min finger i klemme i bildøren, eller når jeg en sjælden gang har fået en tå i klemme under Rokkestenen på Bornholm. Det kan nemlig gøre lidt ondt!

Vi har en del arbejdsmæssigt til fælles, frisøren og jeg. Vi taler med folk, og vi lytter. Vi lægger ører til meget. Også meget, som mange andre gerne vil have ”fingre” i, tænker jeg. Men jeg er helt sikker på, at min frisør ligesom jeg er bevidst om, at vi får meget betroet, som vi må holde for os selv. Hun er erfaren - og det er jeg også, så vi kender forskel på at være nysgerrige og tillidsvækkende.

Annonce

Min frisør er tillidsvækkende. - Og så fylder hun mig med mod, optimisme og ikke mindst selvtillid. Noget, man nok kan trænge til, når man er kommet op i årene.

Lørdagsbanden

Lørdags-banden består af tidl. folketingsmedlem Karen J. Klint (S), direktør for DGI Huset Vejle Roland Christiansen, skuespiller Maria Skuladottir, festivalkaptajn Lars ”Charlie” Mortensen, områdedirektør i Sydbank Tina Kromann Lyngsø og provst Børge Munk Povlsen.

”Dine tindinger er da ikke for høje. Dit hår er da også kraftigere, end man lige skulle tro. Siger din kone, at du er gråhåret? Det passer da ikke, det er da bedårende hvidt. Det står så godt til din teint, Ja, rent ud sagt, ser du da godt ud - alt taget i betragtning!”

Okay, de sidste fire ord var måske en smutter fra frisøren, men der var ikke tale om noget tavshedsbrud, eftersom jeg var den eneste, der hørte det. - Men alligevel!!! Det kostede et par svære dage.

Jeg tror nok, at hun sagde det, fordi jeg var skyld i, at hun røg i corona-karantæne lige, da frisørsalonerne måtte åbne igen i foråret. Jeg fik klippet mit corona-hår efter en kviktest, der var negativ. Dagen efter blev jeg ved en PCR-test erklæret positiv. Det var træls for mig - og alle dem - jeg i de dage havde været i nærheden af. Også frisøren. Alle røg i karantæne.

Under alle omstændigheder tilgiver jeg hende førnævnte lille forbehold.

En dag spurgte min frisør mig til en lille bule eller gevækst, som jeg har haft i baghovedet stort set hele mit liv. Hun syntes, at det så lidt underligt ud.

Det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at gevæksten eller bulen har sin egen skæbnetunge historie, der går helt tilbage til begyndelsen af mit liv. Min storesøster, der ellers livet igennem har stået mig bi og nær i mange af livets tilskikkelser, havde en dag fået overdraget opgaven at få mig til at sove. Jeg var blot var få uger gammel. Søster påstår den dag i dag, at det var en kolossal opgave.

Angiveligt nægtede jeg pure at gå til ro. Jeg ignorerede både alskens sleske tilbud og havde kun foragt til overs for søsters trusler. Det medførte, at jeg bogstavelig talt blev klasket ned i barnevognen. Den manøvre resulterede i, at jeg forstuvede en lillefinger. Lillefingeren har lige siden siddet lidt skævt på min venstre hånd. Den pågældende dag gjorde det ondt, som jeg husker det. Derfor skreg jeg da også naturligt nok i vilden sky.

Af en eller anden grund var min søster af den opfattelse, at skrigeriet ville stoppe, hvis barnevognen kom tilstrækkelig op i fart. - Nok var det ikke en el-barnevogn, men søster valgte en rute i byen, hvor det til gengæld gik ned af bakke det meste af strækningen.


Af en eller anden grund var min søster af den opfattelse, at skrigeriet ville stoppe, hvis barnevognen kom tilstrækkelig op i fart.


Når jeg i dag går tæt på min søster og konfronterer hende med konsekvenserne af turen dengang i barnevognen, vil hun ikke indrømme, at hun var i fremmede kræfters vold, at hun bogstavelig talt var ude af sig selv Men det var sådan, det var.

Hun var dybt fascineret af farten og ikke mindst centrifugalkraften, som hun mærkede, hver gang hun svingede ind i en ny gade i vores barndomsby. Mit vedvarende skrigeri var som benzin på bålet. Jo højere skrig - jo større fart lykkedes det søster at sætte på barnevognen. Det var ildevarslende! Jeg har talt med øjenvidner fra dengang, der påstår, at de målløse og handlingslammede så til, mens barnevognen med søster halsende efter nåede op i en hastighed, der var helt uansvarlig.

I et sving gik det da også galt. Helt galt tør jeg godt sige i dag.

Den lokale ligkistetømrer, som i øvrigt bar det hæderkronede navn Poulsen, havde ned til sit værksted anlagt en flere meter dyb skrænt. Egentlig stod det ikke klart, hvad denne skrænt skulle gøre godt for. Den havde tilsyneladende ingen funktion. Det skulle da alene være, om det var en indikation af, hvad virksomheden beskæftigede sig med. Det var der nogen, der mente. Altså - en skrænt, der gik flere alen ned under jorden eller havets overflade.

Under alle omstændigheder mistede min søster fuldstændig herredømmet over barnevognen i det pågældende sving. Barnevognen kørte med vild fart og en vanvittig centrifugalkraft ud over skrænten. - Og da det var før barneselernes tid, blev jeg i samme bevægelse kastet ud over barnevognens kant.

Med et brag landede jeg med baghovedet først lige uden for ligkistetømrerens port. Ligkistetømreren havde i sit værksted hørt den infernalske larm og med hele sin kropsvægt skubbede han porten op. Jeg fik den lige i nakken.

Bulen eller gevæksten i nakken har været der lige siden som et vidnesbyrd om en dramatisk start på livet.

Det tjener min søster til ære, at hun - som afbigt - lige siden under alle forhold har støttet mig, båret og trøstet mig og stået mig bi. Og det er såmænd også fint!

Men når min frisør med naturlig undren spørger, hvad bulen eller gevæksten betyder, når den møder hendes yderst professionelle saks og kam, har jeg kun få ting at sige.

Jeg kan selvfølgelig fortælle hele den dramatiske historie om slaget ved ligkistetømrerens port. - Og den er der da også nogle stykker, der med skadefryd har moret sig over gennem årene.

Den langt mere vemodige side af historien, som jeg altid minder min søster om, og som jeg også nu let henkastet her i avisen åbenbarer for en bredere kreds, er, at mødet med ligkistetømrerens port og den livslange kroniske bule er en signatur på de intellektuelle skrammer, der forhindrede, at jeg nogensinde fik skrevet den doktordisputats, der ellers lå lige til højrebenet.

Det var såmænd bare lige det!

Annonce
Vejle For abonnenter

79-årige Nancy faldt og fik ikke hjælp i 40 minutter, men plejehjemsleder afviser, at der blev begået fejl: 'Vikaren havde travlt med at smøre mad - hun gjorde ikke noget forkert'

Danmark

Fredagens coronatal: Færre smittede - flere indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Manglende tider, trælse køreture og lange køer gør det nærmest umuligt at blive testet: 'Hvis ikke man er syg, inden man kommer ind, så bliver man det af at stå i kø udenfor i så lang tid'

Erhverv For abonnenter

Familieejet virksomhed præsterer stort millionoverskud: - Vi forbereder os på endnu en travl periode

Alarm 112

Aggressiv bilist blev stiktosset på parkeringsvagt: Kastede med madvarer og skældsord

Erhverv

Rørte virksomhedsejere modtog pris: - Vi er så heldige at have vind i alle sejl i øjeblikket

Heunicke havde håndskrevne noter fra nøglemøde med i Minkkommission

Hedensted For abonnenter

Posen er rystet voldsomt i fordeling af poster i det nye byråd: Kun én beholder sin formandspost

Debat

Man skal kunne låne til drømmehuset i Barrit så vel som på Frederiksberg

Alarm 112

Eksplosioner og gift i landsbyhave: Kendt ægtepar ramt af groft hærværk gentagne gange

Støtteparti indkalder statsminister til hasteforespørgsel: Sundhedsvæsen har brug for redningspakke

Vejle

Borgerne i Sandvad er skuffede: Det er ikke godt nok Mattias Tesfaye

SYNSPUNKT For abonnenter

Efter det bitre opgør mellem de gamle venner i Vejle Byråd: 'Skulle jeg pege på Martin, fordi vi var venner? Den slags kammerateri hører fortiden til'

Vejle Boldklub

Lyt til podcasten om VB: Selvfølgelig er en statue af den største danske spiller nogensinde en god ide

Annonce