Annonce
Debat

Provsten fortæller om rejser og om misundelse: Da Amerika kom tæt på!

"Han fortalte os så levende om den store skyskraber. Den var meget større end skorstenen omme ved Hurup Elværk," skriver Børge Munk Povlsen - om sin brors store Amerika-rejse. - Her et glimt af Empire State Building. Arkivfoto: Joshua Lott/Reuters
Annonce

Det var i sommeren 1963. Jeg havde netop afsluttet skolens 3. klasse. Udmærkelse i alle fag. Sådan husker jeg det i hvert fald. Det har ikke været let at forklare mine børn. Desværre er det så uheldigt, at karakterbogen er blevet væk. De er stærkt skeptiske over, om jeg husker ret.

Ligesom det kniber med at få dem til at tro, at vi var 16 om at dele en halv appelsin ved juletid. Talen om flid og nøjsomhed har ringe gennemslagskraft i disse år. Nutidens ungdom tager ikke uden videre et ord for pålydende. - Og det er måske mere skæbnesvangert, end de aner!!

Det var en bemærkelsesværdig sommer. Min storebror fik stik mod enhver sund fornuft og alle gældende regler sommerferie før alle andre. Det kunne man læse på forsiden af Thisted Amts Tidende. "13-årig Hurup-dreng på eventyrrejse til Amerika".

Læg lige mærke til, at det hed Amerika. Det tog pusten fra mig. Min bror var sammen med 11 andre drenge fra de nordiske lande udvalgt til at repræsentere Skandinavien på en international KFUM-lejr. Alt betalt!

Jeg ville også med, og jeg græd mine modige tårer og tiggede og bad om, at billetten også måtte gælde mig. Tiggede og bad Vorherre og lidt mere jordnært mor og far! Det gik ikke. Vel, bønnen blev selvfølgelig hørt, men ikke bønhørt. Som kompensation for mit tab i slaget om Amerika fik jeg til gengæld lov til at drage på min første sommerlejr. Det var bedre, end man skulle tro.

Lejren lå ved Skibsted Fjord cirka syv-otte kilometer hjemmefra. Jeg er egentlig ikke meget for at indrømme, at det faktisk var en god lejr og et godt sted at være.

Lejren var ejet af FDF. - Og i KFUM-drengene, som jeg med liv og sjæl var medlem af, lå vi altid i et evigt konkurrenceforhold med FDF'erne.

Indimellem havde konkurrencen krigslignende karakter. ”Molotov-cocktails” i form af buksevand var en daglig virkelighed i dagligdagen, hvis man kom for langt væk fra sine ”rettroende” venner. FDF'erne var friluftsmennesker. De kunne meget mere med friluftsliv end vi i KFUM. Ved hjælp af rafter kunne de bygge broer og huler milevidt over den farlige landjord, hvor de hævdede ved selvsyn at have set, at ulve, løver og elefanter var en konstant trussel mod førlighed og liv.


Lørdagsbanden

Lørdags-banden består af tidl. folketingsmedlem Karen J. Klint (S), tidl. minister Flemming Hansen (K), Messe C-direktør Grete Højgaard, festivalkaptajn Lars ”Charlie” Mortensen, områdedirektør i Sydbank Tina Kromann Lyngsø og provst Børge Munk Povlsen.

De kunne binde flagknob og råbåndsknob. De var eksperter i pælestik. Alt sammen ville det angiveligt redde dem ud af enhver nød og fare. I KFUM klarede vi os fint med at hægte dannebrogsflaget fast tæt ved knoppen af flagstangen med en omvendt kællingeknude. Først mange timer senere bekymrede vi os om, hvordan flaget skulle komme ned igen.

Ulve, løver og elefanter holdt vi på tilpas afstand ved med passende mellemrum at afsynge: "Ingen er så tryg i fare som Guds lille børneskare".

Og mens FDF’erne på forunderlig vis kunne bruge en hel dag på at dreje med en helstegt pattegris eller et vildsvin, som de angiveligt havde fanget med de bare næver i plantagerne rundt omkring i Thy - væsener, som bagefter skulle fortæres med ufattelige lidelser og forbrændinger til følge - sørgede vi altid for at have en hob af "tanter" med os på lejr.

De skulle både lave mad til os, sætte plaster på små og store rifter samt putte hver eneste dreng ved nattetide med både et Fadervor, et kys og et amen. Det var mageløs trygt!



Hos os i KFUM var det konkurrencer og boldspil, der var højt i kurs. Udvikle det hele menneske, som det ideologisk blev udtrykt. Og sandt er det, at vi både var parat til mange bibeltimer og andagter i bevidstheden om, at fodbolden ventede for enden af alle religiøse prøvelser.

Den gamle patriark Abraham vidste ikke, at Gud blot ville prøve ham, da han blev bedt om at ofre sin søn Isak. I KFUM-drengene kendte vi den historie. Vidste, at Isak slap til sidst. På samme måde vidste vi, at guleroden ventede for enden af alle bibeltimer. Og mens vi gik på opdagelse med Saul, David, Zakæus og Jesus i Kapernaum, Betlehem og Jerusalem, gravede "hedningerne" i FDF blot huller til latrinen. Så forskellige sind. Så forskellig lyst!

Min første lejr blev en fin, fin oplevelse, og selvom lejren lå i Thy, var den også det første afsæt til mange oplevelser uden for "det hellige land". Jeg fik breve fra min bror "over there" og besluttede i mit stille sind, at jeg en dag ville drage samme vej.

Men der er godt nok langt fra Hassing-Refs Herred til Amerika, for slet ikke at tale om FN. Første gang, jeg hørte om FN i en sådan grad, at det bed sig fast, var vistnok dengang med Khrusjtjov. Han vendte det hvide ud af øjnene, og med sin kosakhæl bankede han et søm ned i talerstolen i plenarforsamlingen i New York. Der var vistnok noget, han var blevet gal over...!


Brormand fortalte med så dyb indlevelse om hver eneste etage, at det var akkurat som om, at han selv havde været med til at bygge den.


I eftersommeren så jeg lysbilleder fra Amerika. Min storebror var langt om længe kommet hjem fra turen til ”staterne”, som han kaldte det. Og den fik ikke for lidt, da han skulle fortælle om det. Han var sejlende derover med en stor luksusdamper, M/S Aurelia af Le Havre. Ikke noget med fransk udtale her. Det skal udtales, som det står skrevet - altså havre som havre. Aner både til Ota og Foska, gætter jeg på, og hvis vi skulle tage ham ret på ordet, så var han søsyg i otte dage på vej derover. Bølgerne på Atlanterhavet var angiveligt lige så høje som tårnet ved Ashøje, Thys højeste punkt, 90 meter over havoverfladen.

Du milde, hvor jeg var stolt af ham. Jeg lyttede til ham med åben mund og polypper. Og jo mere jeg lyttede, og jo mere jeg gabte, desto mere søsyg havde han været. Jeg tror, han kunne mærke, at han havde folk i sin hule hånd. Han blev mere og mere frimodig og måske en kende mere vidtløftig. I hvert fald blev det vildere og vildere, hvad han havde ofret og ofret. Ja han havde nærmest svømmet rundt i sit eget b... - Godt var det da, at han var så god til at svømme, kunne jeg ikke lade være med at tænke.

Til New York kom han da, og han fik taget de her lysbilleder. Empire State Building. Han fortalte os så levende om den store skyskraber. Den var meget større end skorstenen omme ved Hurup Elværk, sagde han, for at vi skulle fatte, at det var stort. Og den skorsten var da også noget af det største, vi nogen sinde havde set og hørt om. Brormand fortalte med så dyb indlevelse om hver eneste etage, at det var akkurat som om, at han selv havde været med til at bygge den. Og hvad angik Frihedsgudinden - havde han nærmest danset fandango med hende i sine arme.

Ja og så havde han været i FN. Der var ikke den statsmand, han ikke havde trykket i sine næver. Russere og amerikanere og folk fra Finland. Og ligesom for at understrege sine ord, sluttede han gerne med at sige: Yksi, kaksi, kolme! Det er finsk, sagde han. Det betyder sådan noget som 1, 2, 3, har jeg siden fundet ud af.

Jo, han kunne noget, og jeg gemte alle hans ord i mit hjerte. Gyldent forråd til magre tider.

Jeg skal undlade at fortælle om alle mine egne ferieture i øvrigt i denne omgang. - Nå, jeg kan da godt lige nævne, at jeg i hvert fald ikke var fyldt 10 år, da jeg første gang sejlede med en af spritbådene fra Kollund ude på Flensborg Fjord. Det var sager. Storck flødekarameller og Toblerone!!

Bagefter kørte vi over grænsen ved Kruså. Spiste varm mad i en grøftekant uden for Flensborg. Vi havde jo primussen med, som mor pumpede sprit i med den ene hånd, mens hun formåede at skrælle kartofler med den anden. Det var ren kunst!

Imens gik vi andre lidt omkring sammen med far og så på omgivelserne, lige indtil mor råbte, at nu var maden klar. "Nu tror jeg det primer", sagde far så, "er maden allerede færdig, det er svært, som du kan!"

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nogle er mere lige end andre

Annonce