Annonce
Kultur

Provsten håber, at folk stadig vil bruge kirken: Nye restriktioner gør det trygt

Provst Dorte Volck Paulsen er noget overrasket over, at der nu skal være 7,5 kvadratmeters gulvplads mellem hver kirkegænger. Foto: Mette Mørk
Vejles provst, Dorte Volck Paulsen, synes, at de nyeste corona-restriktioner er "voldsomme." Men hun foretrækker strengere afstandskrav frem for en fortsat nedlukning af kirkerne.
Annonce

Vejle: I denne uge kom der nye retningslinjer for kirkerne.

Det betyder, at der nu igen skal gennemføres søndagsgudstjenester i Vejles - og resten af landets - kirker, men antallet af kirkegængere er voldsomt reduceret.

Kravet lyder nemlig, at der højst må deltage én person per 7,5 kvadratmeter gulvareal i kirken. Desuden må gudstjenesten højest vare 30 minutter, og der må ikke synges salmer.

Det er afstandskravet, der giver flest udfordringer, mener Vejles provst, Dorte Volck Paulsen.

- Det er en voldsom stramning. I foråret måtte der være én person per fire kvadratmeter, og hen over sommeren blev det ændret til to kvadratmeter. Så det her er voldsomt, og det er altså tæt på en nedlukning, for vi kan godt nok ikke være mange, påpeger provsten.

Hun glæder sig dog meget over, at en nedlukning af kirkerne ikke længere er en realitet.

- Det er dejligt, at gudstjenesterne trods alt kan finde sted. Og vi skal holde os for øje, at ingen gør det her for at genere os. Det er for at passe på os og gøre det sikkert fortsat at komme i kirken.

Annonce

Klar til at låne kirker ud

I nogle af landets stifter har biskopperne åbnet for, at man kan søge dispensation til helt af droppe søndagsgudstjenesterne, hvis kirkerne ekemspelvis er så små, at det ikek giver mening at gennenmføre gudstjenesterne med de skrappe afstandskrav.


Det er dejligt, at gudstjenesterne trods alt kan finde sted. Og vi skal holde os for øje, at ingen gør det her for at genere os. Det er for at passe på os og gøre det sikkert fortsat at komme i kirken.

Dorte Volck Paulsen, provst


- Men man må ikke springe over hos os i Haderslev Stift. Vi er ansat til at holde gudstjenester, påpeger provsten.

Hun siger samtidig, at hun og andre præster tilknyttet provstiets større kirker er klar til at låne deres kirker ud til andre sogne, hvis det er nødvendigt. Det kan især være i forbindelse med bisættelser og begravelser, hvor de pårørende helt naturligt ønsker at få så mange med som muligt.

- Og hvis nogen kirker er så små, at det slet ikke giver mening med de nye krav, så må de henvende sig til undertegnede eller biskoppen, siger Dorte Volck Paulsen.

Annonce

Svært at navigere

Hun kan mærke, at mange af provstiets præster er trætte.

Op til jul kom der tre restriktionsændringer på en uge, og til sidst blev alle julens gudstjenester aflyst.

- Det var en mavepuster for mange. Vi kan faktisk godt lide at holde gudstjenester, så på den måde var det frustrerende, siger provsten, som samtidig godt kan forstå situationen.

- Der er jo en grund til restriktionerne, men det er svært at navigere i - især i forhold til brugerne. Folk har haft begravelser planlagt til i dag eller i morgen og har ikke kunnet få at vide, hvor mange, der måtte være med, fortæller Dorte Volck Paulsen.

Hun understreger, at hun stoler på sundhedsmyndighedernes nye vurdering, og derfor mener hun også, at man i henhold til de nye restriktioner kan gå trygt i kirke.

- Jeg håber, at folk vil bruge kirken. Der bliver i den grad taget vare på dem, der har lyst til at komme, og dem, der ikke har lyst, skal selvfølgelig have lov at blive hjemme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Tre personer anholdt for afbrænding af statsministerdukke: En mistænkt er stadig på fri fod

Annonce