Annonce
KLUMME

Provsten kæmper stadig med mors gode råd: 'Hold dig nu til sandheden, Børge!"

Hele tre generationer af den munk-povlsen'ske slægt er ankommet med storken - skal man tro ugens lørdagsbandit... Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

”Hold dæ te æ sandhed og hold dæ ae æ awis og æ fjærnsykn.”

Ovenstående henstilling er et citat. Originalen skyldes min mor. Hun sagde det til mig de senere år, hver gang hun syntes, at jeg blev for vidtløftig, som hun udtrykte det. Hun var altid bekymret for, om jeg rodede mig ud i et eller andet kludderværk, som hun kaldte det.

Mine søskende føler sig tilsyneladende forpligtet på arven, så de citerer ofte mor, når vi mødes. De er jo efterhånden noget oppe i årene. Det sker der ikke noget ved at sige, og de læser nok ikke det, jeg skriver her, så jeg føler mig på rimelig sikker grund. Det er nemlig min opfattelse, at de prøver at dække over egne etiske og moralske brist ved at angribe deres lillebror.

Annonce

Det er en militær teknik, som er kendt siden oldtiden. ”Det bedste forsvar er angreb.” Hvem har ikke hørt den snak? Pionteks, Richard Møllers og Morten Olsens stemmer skærer nærmest ind i min hukommelse bare ved at skrive ordene.

Hvorfor angriber mine søskende mig så?

Jo, det hænger sammen med en såkaldt pilgrimstur, vi tager på hvert år i november til hjemegnen i Thy. Vi besøger vores fødeby og ser til gravene og lægger gran på disse. Det vil sige: mine søskende lægger gran på, mens jeg dokumenterer med mit kamera. Det fastholder jeg er nødvendigt af hensyn til eftertiden. Det er mine søskende ikke enige i. De synes jeg tager for lidt fat i selve arbejdsprocessen.

Lørdagsbanden

Lørdags-banden består af tidl. folketingsmedlem Karen J. Klint (S), direktør for DGI Huset Vejle Roland Christiansen, skuespiller Maria Skuladottir, festivalkaptajn Lars ”Charlie” Mortensen, områdedirektør i Sydbank Tina Kromann Lyngsø og provst Børge Munk Povlsen.

Men så er der også lige det, at mine søskende ikke er meget for at få ”muldvarpen” op af lommen. Det kommer til udtryk på den måde, at de mener, at man har lov til at erhverve lidt ædelgran i Ydby Plantage uden, at det behøver at koste noget. ”Der er så meget af det,, som de siger. ”Der er ingen, der kan se, om vi tager et par grene. Det vil mor have haft forståelse for!” siger de.

Man kan ligefrem fysisk mærke, at der er skred i moralen. - Og så trækker de mor med ind i forbrydelsen mod den lokale menneskehed. Det er ikke i orden, synes jeg, og det gør mig urolig.

For selv om Ydby er langt væk fra de egne, hvor jeg til dagligt fører tilsyn og hvor jeg tilsigter et nogenlunde hæderligt virke som betroet embedsmand, er jeg fast indstillet på, at vi må betale for de varer, vi skal bruge - i hvert fald, så længe jeg er i aktiv tjeneste.

Det gør vi så stadigvæk, fordi det er mig, der kører bilen. - I øvrigt en fin en af slagsen -og den er betalt.

Jeg kører derfor altid op til Susanne Madsen, der bor midt i skoven, og sælger de fineste juletræer og det smukkeste gran i fædrelandet. - Nå, ja og så fortæller jeg hvert år Susanne Madsen - nærmest rituelt - den samme historie om mine anløbne søskende, som jeg personligt forsøger at holde væk fra den kriminelle løbebane.

Det synes Susanne og jeg er vældig sjovt. Mine søskende trækker ikke engang på smilebåndet længere. Og tilbage i bilen er det så, at de siger: ”Hold dæ te æ sandhed og hold dæ ae æ awis og æ fjærnsykn. Det sagde mor altid!”

Det blev sidste gang ikke bedre af, at de sammen mindede mig om den efter deres opfattelse fordrejede fortælling, jeg ofte vender tilbage til, da min storebror var fire år gammel, og ventede sig en lillebror. Altså, det var jo vores mor, der ventede sig.

Og han kunne i øvrigt heller ikke dengang vide, om det var en lillebror, altså mig, der var på vej. Men han syntes, at det var mest passende med en af samme slags, som han kunne spille fodbold med. Så det regnede han for givet.

Han glædede sig. Levede med i det hele. Han fik ovenikøbet med jordemoderens mellemkomst lov til at høre hjertelyd fra mors efterhånden noget oppustede mave. Han kommenterede ikke oplevelsen med ét ord. Kun nogle ganske små rynker viste sig på hans pande.

Men fra den dag har jeg fået fortalt, sagde han ikke en lyd mere om lillebror. Og når han hørte, at andre talte om sagen, kom der angiveligt et mærkeligt bedrevidende udtryk i hans øjne.

Til sidst begyndte mor og far og vores onkler og tanter at blive bekymrede. Og de spurgte ham: "Jamen glæder du dig ikke mere til, at din lillebror bliver født?"

Tappert bed storebror tænderne sammen og så sagde han de ord, som har levet lystigt i vores familie lige siden: "Det bliver ikke til noget alligevel. Mor har spist ham!"

Nu er det så, at jeg plejer at minde ham om, at han kort tid efter blev storebror - altså til mig, som han livet igennem i øvrigt har vist både trofasthed, omsorg og kærlighed.

Men dengang oplevede han ikke andet end skuffelse, da han skulle lægge øre til sin lillebrors hjertelyd. Ikke andet, tænkte han. Det var slet ikke det, han havde regnet med. Det var hverken en racerbane eller en lillebror at spille fodbold med.

Gaven og forventningen var blevet til ingenting. Mor havde spist den. Og skuffelsens tid var forfærdelig.

”Hold dæ te æ sandhed, siger de. Du er så vidtløftig. Det sagde mor også altid,” påstår de. Det svære er, at de mener, at det går i arv, hvilket jeg naturligvis altid har afvist på det bestemteste og også noget pikeret.

På den anden side kommer jeg ved nærmere eftertanke til at tænke på dengang for mange år siden, hvor min datter, der i øvrigt i dag selv er præst, ville have nærmere styr på en række påtrængende spørgsmål.

Hun har i opvæksten altid holdt mig til ilden med store eksistentielle spørgsmål til tilværelsen.

Jeg tænker på den gang, hun spurgte mig: ”Far, kom jeg med storken, da jeg kom til jorden?”

Nu var hun dengang ikke så gammel, så jeg tænkte, at det måske var lige tidligt nok at begynde at tale om bien og blomsten - og jeg havde nok også forestillet mig, at den mere detaljerede undervisning måtte min kone tage sig af.

Derfor svarede jeg da også bekræftende på hendes spørgsmål.

”Kom du osse med storken, far?” lød det dernæst insisterende fra hende.

Jeg følte nu, at jeg havde helt styr på det, hvorfor jeg svarede: ”Selvfølgelig min pige.”

”Jamen, hvad så med farmor?” ”Hun kom skam også med storken,” sagde jeg så afsluttende, mens jeg strøg hende over de lyse lokker.

”Hvad så med farmor?” ”Hun kom skam også med storken,” sagde jeg, mens jeg strøg hende over de lyse lokker.

Men så var det, at jeg nogen tid derefter faldt over en stil, som hun havde skrevet om fødsler. Her fastslog hun konkluderende med en helt selvfølgelig overbevisning.

”Jeg har nu undersøgt sagen derhjemme og kan sige, at i de sidste tre generationer i min familie på min fars side har der ikke været nogen normal fødsel”.

Måske var mors råd ikke helt ved siden af, som mine søskende fastholder!

”Hold dæ te æ sandhed og hold dæ ae æ awis og æ fjernsykn!”

Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Politiet tror, at mindst 11 brande er påsatte: Der har været ild i naturen omkring Egtved flere gange i årets første måneder end i hele 2021

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Billund

18-årig fik lumre sex-beskeder fra sin chef: - Episoden er yderst beklagelig

Egtved For abonnenter

Engang var det et helligt hus, men snart fyldes det med andre interesser: Bobby skal dog lige på jagt efter skejser først

Give

Mangeårigt byrådsmedlem var 'saftsuseme' skuffet efter sidste valg: I dag har han forliget sig med, at hans faste plads i lokalpolitik formentlig er fortid

Vejle Boldklub For abonnenter

VB henter nyt: Derfor ligner sommerens første forstærkning rent faktisk en forstærkning og ikke en lottekupon

Færre fugle, døve marsvin og flere invasive arter ved Vesterhavet: Forsker kalder planerne om 10.000 vindmøller i Nordsøen for 'verdens største marinbiologiske eksperiment'

Erhverv

Steffen går til stålet med ny butik i Vestbyen: Stjernekok kiggede forbi

Erhverv For abonnenter

Annette sælger butikken i Foldegade: 'Jeg savner simpelthen at komme til at bruge mine hænder igen. Nu skal det være'

Ekstremerne vinder i jagten på talent: Hvis du vil være noget for alle, er du ikke noget for nogen, mener Odense-direktør

Vejle

Morten D. D. boykotter DR: - I behøver ikke ringe en anden gang

For abonnenter

Meningsmager Gitte Seeberg: Vi vil ikke være til grin for vores egne penge, kære politikere - hvorfor koster benzin dobbelt så meget herhjemme som i USA?

Vejle Boldklub

Så er den første nye på plads hos VB: Henter gammel kending og styrker midtbanen

Erhverv For abonnenter

Anders fik sin drømmeuddannelse i Hedensted, men nu bliver tilbuddet lukket: Der er for få studerende

Kultur

Butikken er forvandlet: Bydel får eget kulturhus med bibliotek, spilarkade og foredragssal

Annonce