Annonce
Fredericia

Pub-ejer jubler over coronalempelser: Fantastisk timing

Mark Lindvig driver sammen med sin far Peter Lindvig Den Engelske Pub, og de er mere end glade for, at politikerne onsdag aften blev enige om en stor genåbningspakke. Ikke mindst mundbindets udfasning på mandag får ros. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind
Mundbindet kan droppes fra på mandag, og barer og restauranter må allerede fra fredag holde åbent til kl. 24. Det udløser jubel på Ryes Plads.

Fredericia: Solen var bag en lidt tåget dis torsdag morgen, men den kunne medindehaver af Den Engelske Pub Mark Lindvig sagtens se igennem. Morgenens nyhed om coronalempelser overstrålede nemt skydækket.

- Det er en fantastisk dag. Væk med mundbind og længere åbningstid og så fodbold fredag. Det er en strålende timing, siger Mark Lindvig.


Annonce

Det er en fantastisk dag. Væk med mundbind og længere åbningstid og så fodbold fredag. Det er en strålende timing.

Mark Lindvig


Og ingen tvivl hos ham om, hvilken lettelse der har størst betydning.

- Det er helt klart mundbindet. Det har folk virkelig været irriteret over, når de skulle have det på, hver gang de rejste sig fra deres plads. Det bliver fantastisk at kunne undvære, siger Mark Lindvig.

De kommende uger har Den Engelske Pub inviteret til EM-fodbold på storskærm, og det har derfor også betydning, at åbningstiden forlænges til midnat.

- Det er selvfølgelig helt perfekt, at den lempelse kommer nu. Vi glæder os til at have gæster til EM, og nu får vi mulighed for at servere længere til kampene, siger han.

Der skal fortsat vises coronapas for at kunne få serveret indendøre, men det har Mark Lindvig ingen problem med.

- Det har vores gæster vænnet sig til og har forståelse for. Det har ikke givet problemer, så det gør ikke noget, at det fortsætter lidt endnu, siger han.

Afstandskravet er også på vej mod lempelse, men Mark Lindvig har egentlig været udmærket tilfreds med det.

- Jeg synes, at det er fint, at man ikke sidder som sild i en tønde. Jeg har ikke helt overblik over, hvordan det præcis bliver udfaset endnu, men som jeg forstår det, så er det på vej til at blive lempet, og så indordner vi os efter det, siger Mark Lindvig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Crazy Red and Whites: Seks Vejle-kendisser fortæller om deres bedste landsholds-oplevelser

Vejle

Glæd dig: Nu kan du alligevel se EM på storskærm i en af Vejles parker

Alarm 112

Travl aften for politiet i Vejle

Annonce