Annonce
Debat

Rådhustorvet. Lav en temadag

Læserbrev: Som udvalgsformand og folketingskandidat Christoffer Melsom (V) skrev i et læserindlæg mandag var der enighed i teknisk udvalg om at arbejde videre med planerne om en renovering af Rådhustorvet i Vejle.

SF stemte også for, men SF oplyste også på mødet, at vi ønsker nogle forslag og synspunkter bilagt sagen.

SF foreslår bl.a., at der skabes en bred borgerinddragelse, herunder en offentlig temadag, hvor skitseforslagene forelægges, og der kan ske en dialog med borgerne.

Under indtryk af de indlæg der er fremkommet i bl.a. i Vejle Amts Folkeblad og ikke mindst de borgertilkendegivelser, man møder på gaden i Vejle, er det ikke nok, at byens erhvervsliv høres. Der er behov for en bredere kreds.

Så Christoffer Melson: Lyt til vores opfordring og hold et møde, så alle interesserede kan komme frem med synspunkter til det, vi har behandlet i udvalget. Det kan jo være, der kommer nye ideer til gavn for projektet.

Jeg kan på Vejle Amts Folkeblads hjemmeside i dag konstatere, at Socialdemokraterne er inde på samme tanke, så mon ikke der kan samles et flertal.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce