Annonce
Billund

Rådyrene må være jaget ud

Skov i Billund
Annonce

Læserbrev: Tennisbane-anlægget er virkelig et dejligt sted. Det lyder nærmest også, som om der er ekstraordinær variation i fuglestemmerne dér. På trods af skovarealets liden størrelse har anlægget også rummet op til fire rådyr i mange år. Det har været en næsten daglig fornøjelse at se disse prægtige dyr.

Men den glæde har jeg ikke haft siden det tidlige forår, så jeg føler mig desværre overbevist om, at de har søgt andre græsgange. Og jeg kan godt forstå dem, for nu anlægget ikke er større, skal der naturligvis være frie adgangsveje til at kunne forflytte og putte sig et andet sted, når vi kommer for tæt på.

I foråret blev der tyndet vældig ud på begge sider af den nord- sydgående sti og stammer og grene fylder nu godt i skovbunden. Dermed blev de tydelige veksler, hvor rådyrene i ro og mag krydsede, også blokeret. Tidens trend med urørt skov ses også forceret her i skoven, hvor udtyndede og fældede træer lægges på kryds og tværs (i det mindste ser jeg ikke de lange bræmmer mere). Rådyrene er tydeligvis ikke som salamanderen omfattet af et EU habitat…

Jeg havde satset på, at rådyrene var flyttet hen i det store midterareal, der er vokset godt op efter at være blevet ryddet for få år siden. Men jeg ser, at halvdelen af dette areal også er høstet – måske til den kommende installation.


Rådyrene er tydeligvis ikke som salamanderen omfattet af et EU habitat

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Sprit, skift ofte og pas på tvivlsomme kopier: Apotekeren giver gode råd om mundbind

Danmark

Fundings analyse: Læg mærke til disse tre ting ved Messerschmidts forfremmelse

Annonce