Annonce
Billund

Røde Kors Vorbasse/Billund indleder spis sammen-aftener i Sognehuset i Vorbasse

Vorbasse: Fredag den 27. september indleder Røde Kors Vorbasse/Billund sæsonen for spis samme-aftener i efteråret/vinteren 2019/2020. Man mødes kl. 17 til en kop kaffe og småkager mens Røde Kors-holdet dækker bord og tilbereder maden. Menuen består som regel af et traditionelt dansk måltid efterfulgt af dessert/kage og kaffe. Der spises ved 18.30 tiden og man opfordres til at nyde det gode selskab og underholde med musik og fællessang.

Arrangementet, der er for ældre enlige og par, afholdes sidste fredag i hver måned i vinterhalvåret, dog ikke i december måned. Der er kun plads til 25 gæster, så man skal tilmelde sig på forhånd. Røde Kors henter og bringer i nærområdet, hvis enkelte ikke er i stand til at komme ved egen hjælp. Arrangementet slutter ved 21-tiden, hvor vi håber, at alle går hjem med en glad følelse efter en dejlig aften.

Tilmelding senest den 23. september til Birgit Andersen 29606228 eller Elisabeth Hededam 21602640/exp

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Politikere ønsker ikke anke sag om seksuelle overgreb - men den endelige beslutning lader vente på sig

Annonce