Annonce
Vejle

Rødkilde-student tog til USA for at forske i kræft - nu er han havnet midt i corona-orkanen

Simon John Christoph Sørensen bor ved Stanford University i Palo Alto i Californien. Her sidder han foran skolens logo. Privatfoto
- Det kan ende med at blive rigtig slemt herovre, siger Simon John Christoph Sørensen på 26 år. Han er medicinstuderende og tog til Californien sidste sommer. Nu befinder han sig i en af de stater, der er hårdest ramt af Covid-19.

Vejle: Simon John Christoph Sørensen bor normalt i Vejle, men i august sidste år tog han til USA for at forske i prostatakræft.

Han bor ved Stanford University i Palo Alto i Californien, og dermed befinder han sig pludselig i en af de amerikanske stater, der er hårdest ramt af den verdensomspændende coronavirus. Det var ikke, hvad han regnede med, da han satte sig ind i flyet.

- Det er ret vildt at være vidne til, og efterhånden er jeg også selv blevet nervøs for situationen. Det kan ende med at blive rigtig slemt herovre, siger han over telefonen og tager os med over Atlanten til et samfund, hvor en stor del af indbyggerne risikerer at blive kritisk syge og dø af sygdommen.

Hvor folk ikke nødvendigvis går til læge med symptomer, fordi de ikke har råd til at betale lægeregningen.

Og hvor toiletpapir, frugt og grønt ikke længere er en selvfølge på hylderne.

Annonce

Jeg kender flere, som har symptomer, men ikke går til læge, fordi man jo aldrig ved, om man bliver indlagt og ender med en regning på 10.000 dollar eller mere. Det har de ikke råd til.

Simon John Christoph Sørensen, studerende ved Stanford University

Frygter italienske tilstande

New York har ifølge myndighedernes tal flest smittede. Derefter kommer delstaterne New Jersey og Californien. Ifølge Simon er flere end 7000 på nuværende tidspunkt testet positive, mens cirka 40.000 mangler at få svar.

- Folk frygter, at det ender som i Italien eller værre, fordi dødeligheden er meget høj. Omtrent fire procent af de påvist smittede i det område, hvor jeg bor, dør af sygdommen, siger han.

Simon John Christoph Sørensen ved ikke helt, hvorfor det forholder sig sådan, men han peger på, at amerikanerne generelt er et sårbart folkefærd, fordi mange lider af hjertekarsygdomme som forhøjet blodtryk.

- Dermed tilhører mange den gruppe, der kan blive blive meget syge af Covid-19, forklarer han.

Læser på Aarhus Universitet

Den 26-årige udlandsdansker gik på Kirkebakkeskolen og Rødkilde Gymnasium, og i dag læser han medicin på sidste år på Aarhus Universitet.

I sommer fik han så muligheden for at blive en del af forskningsmiljøet på Stanford University.

Det har indtil videre været en lærerig oplevelse. Derfor valgte han også at blive, da statsministeren bad alle om at komme hjem. Efter råd fra konsulatet og samtaler med sin mor og far mener han at have truffet det rigtige valg.

- Jeg var meget i tvivl. Fremtiden er uvis, og måske burde jeg være hjemme hos mine forældre i den her svære situation. Omvendt har jeg fået en helt unik chance, forklarer Simon John Christoph Sørensen.

Den 26-årige udlandsdansker gik på Kirkebakkeskolen og Rødkilde Gymnasium, og i dag læser han medicin på sidste år på Aarhus Universitet. Privatfoto

Bor tæt på Stanford

Han holder sig mest hjemme, hvorfra han arbejder. Han bor hos en dansk kvinde, der flyttede til USAi 1966, og som han nødigt vil smitte. Derfor gør det indtryk, at flere og flere - i skrivende stund 29 - er testet positive inden for universitetets mure.

Ifølge Simon bor de studerende og deres undervisere tæt på hinanden og mange i såkaldte "dorms", som er en slags kollegiemiljøer.

- Det er et lille samfund, så smitten kan nemt spredes. Jeg tager mine forholdsregler og går sjældent ud. Jeg har ledt efter en maske, men kan som så mange andre ikke få fat i en, fortæller han.

Hans eget helbred fylder ikke voldsomt meget. Simon John Christoph Sørensen bor tæt på det, han kalder for et elitesygehus og har orden på sine forsikringer. Anderledes presset er flere af hans venner, bekendte og medborgere i byen og staten.

- Jeg kender flere, som har symptomer, men ikke går til læge, fordi man jo aldrig ved, om man bliver indlagt og ender med en regning på 10.000 dollar eller mere. Det har de ikke råd til, og det udgør et stort problem herovre, mener den medicinstuderende.

Hamstring og splid i samfundet

Da Danmark lukkede ned, tog flere turen hen i supermarkedet, indtil butikkerne manede til besindighed. Der er fødevarer nok, gentog de.

I USA hamstrer de fortsat. Hylderne er især tomme for toiletpapir, frugt og grønt, og når de nye varer kommer, er de ifølge Simon lynhurtigt væk igen.

- Bare det at komme ind for at handle tager lang tid. Der er en kø rundt om hele butikken. Når man når indgangen, står en person og spritter dig helt af. Inklusiv din kurv eller vogn, fortæller Simon John Christoph Sørensen.

Han nævner også en voksende splid i samfundet.

- Amerikanerne er opdraget til at klare sig selv, så de sørger for dem selv og deres nærmeste. Det er anderledes end hjemme. Det skaber splid, det samme gør præsidentens udmeldinger. Mange ønsker et total lock down for at komme sygdommen til livs, mens præsident Trump og hans tilhængere hurtigst muligt vil tilbage til normaltilstande, forklarer han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Politiet kom først og slukkede kælderbrand

Annonce