Annonce
Fodbold

Rødt kort ændrede topkamp

Dzejlan Karalic åbnede scoringen i topkampen i Odder. Foto: Martin Ravn.
Et tyndt gult kort førte til udvisning af Martin Thomsen i topkampen mellem Odder og HFS.

Odder: Et rødt kort til Martin Thomsen efter 66 minutter fik afgørende betydning for topkampen i jyllandsserien mellem Odder og HFS.

- Det var et meget tyndt gult kort, Martin Thomsen fik. Det brokkede han sig over, og så trak kampens svage dommer det røde kort. Odder kunne ikke gøre for, at dommeren var elendig, men de kom til at profitere af det, sagde HFS-træner Søren Matz.

Kampen sluttede 1-1.

Den tidligere Odder-angriber Dzejlan Karalic bragte HFS foran efter 25 minutter, Sebastian Kattrup udlignede efter 76 minutter.

Kampen var afgørende for, hvem der skulle ligge på førstepladsen, men begge hold har sikret oprykning til jyllandsserien 1.

- Jeg er sikker på, vi kunne have holdt føringen, hvis Martin Thomsen ikke var blevet udvist, men Odder var et godt hold og havde et skud på stolpen og en friløber i anden halvleg. Odder reddede to gange på stregen i kampens start, sagde Søren Matz, der var meget tilfreds med flere spillere, især Martin Holm og Lasse Kirkel.

HFS har kun to kampe tilbage. Odder fører jyllandsserien med tre points foran HFS. Vinderen får tre points med over i jyllandsserien 1, nummer to får to points med.

Odder-HFS 1-1 (0-1)

Jyllandsserien

Mål: 0-1 Dzejlan Karalic (25.), 1-1 Sebastian Kattrup (76.)

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Eva Buxbom i hårdt selskab i Dubai

Vejle For abonnenter

Tjek her: Sådan stemte din politiker i Jytte Jensen-sagen

Annonce