Annonce
Læserbrev

Radikal lokalformand byder ind i skoledebatten: Her er min vision for skolerne i Vejle Kommune

Jeg oplever dygtige lærere og skoleledere, der brænder for deres job og skole. Lad os give dem mere selvbestemmelse og forvaltning på den enkelte skole.
Annonce

Læserbrev: Jeg har med stor interesse fulgt med i debatten om, hvad vi skal med folkeskolen, og jeg vil gerne bidrage med min vision for skolerne i Vejle kommune.

Der skal ske et løft af folkeskolen. Det skal prioriteres i byrådet, så det kan mærkes på skolerne, og der kan ansættes flere lærere. Der skal tilføres penge.

Inklusionstanken skulle skabe lighed og plads til alle i den danske skole, men den har slået fejl. Det var en spareøvelse i forklædning.

Det har været på bekostning af børn og deres familier. Store frustrationer, skolevægring og mistillid til systemet. Der er succeshistorier, men de er få.

Jeg er for en klassekvotient på max. 20 elever, specielt i de mindste klasser.

To-lærer-ordninger gerne i alle klasser, men en nødvendighed hvis mindre klassekvotienter ikke er muligt.

Med lav klassekvotient eller to lærere i alle klasser vil der blive plads til at løse sociale problematikker i klasserne frem for at sende eleverne ud af fællesskabet til f.eks. hjælp hos AKT-lærerne.

Jeg er tilhænger af det frie skolevalg og dermed også muligheden for fri- og privatskoler.

Alle løfter en opgave på hver deres måde, og mange fri- og privatskoler i Vejle Kommune løfter også sociale opgaver og integrationsopgaver.

Vi må ikke lave slutningen, at fri- og privatskolerne er årsag til problemerne i folkeskolen. Vi skal kigge på de vilkår, som vi giver folkeskolen.

Jeg er ikke tilhænger af de længere skoledage, hvor "fritidsinteresserne" ligger inde i skoledagen. Her udhuler vi foreningslivet og børnenes mulighed for at indgå i andre relationer med nye børn og voksne efter skoletiden.

Folkeskolens formålsparagraf omtaler samarbejdet mellem forældre og skole. Jeg mener, at forældresamarbejdet er vigtigt og kræver tid. Det er her, børnene mærker en sammenhæng mellem skole og hjem. Det er et fælles projekt.

Vi som forældre skal også lære vores børn om fællesskabets betydning. Der er plads til alle, og vi er forskellige. Det er ikke kun i skolen, børnene lærer rummelighed.

Jeg oplever dygtige lærere og skoleledere, der brænder for deres job og skole. Lad os give dem mere selvbestemmelse og forvaltning på den enkelte skole.

Ledelserne kan selv prioritere den enkelte skoles specielle behov, men det kræver, at vi som kommune sætter en tydelig ramme med en ordentlig økonomi.

Dorte Søndermølle. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Trekantområdet

Politikere er ikke i særlig kategori: Middelfarts 46-årige borgmester lod sig covid-19-vaccinere på samme tid som plejehjemsbeboere

Annonce