Annonce
Trekantområdet

Radikale klar til byrådsvalg: Yngste kandidat er endnu for ung til at stille op

Her er de 18 radikale byrådskandidater bag mundbind og i en opstilling, som den nyvalgte kreative spidskandidat Merete Due Paarup (forrest) uden tvivl har en finger med i spillet om. Foto: Radikale Venstre
Så er Radikale Venstre klar med sit hold til byrådsvalget næste år. Merete Due Paarup er valgt som spidskandidat.

Kolding: Så er Radikale Venstre i Kolding klar med sit kandidathold til byrådsvalget i 2021, og ikke overraskende er partiets nye byrådsmedlem, 50-årige reklamebureaudirektør Merete Due Paarup fra Jordrup, valgt som partiets spidskandidat.

Sammen med Due Paarup finder man yderligere tre kvinder på toppen af listen - nemlig nummer to, som er tidligere halvøkoordinator på Stenderup-halvøen, Margreet Smit, mens nummer fire er Vahida Hadzija, der som barn kom til Danmark som flygtning fra Bosnien. Hun arbejder nu på asylcentret i Jelling og bor i Harte. Nummer fem er Charlotte Enevoldsen, der har mange års erfaring fra mange social- og handicapforvaltninger i kommunalt regi.

Og midt imellem de fire kvinder dukker den 17-årige Jonathan Dyring Løvbom så op på tredjepladsen. Han er elev på Munkensdam Gymnasium og med sine 17 år endnu for ung til at stille op til valg.

Annonce
Jonathan Løvbom er omgivet af modne kvinder på toppen af den radikale kandidatliste. Foto: Pressefoto/Radikale Venstre

- Men jeg lover, at jeg er 18 år til valget næste år, sagde han ifølge en pressemeddelelse, da han takkede for valget på partiets opstillingsmøde.

Vidt forskellige

Merete Due Paarup beskriver det radikale kandidathold som "et stærkt og mangfoldigt hold, der rummer både helt unge og solide erfarne kræfter".

- Vi har kandidater fra landsby til midtby. Vi har vidt forskellige baggrunde fra studerende til  håndværker, iværksætter, pædagog, landmand, forfatter, lærer, journalist og pensionist og spænder bredt med både fokus og faglighed på det grønne, børn og unge, byudvikling, kultur og fritid, erhverv og iværksætteri samt det sociale- og seniorområdet, udtaler hun.

Merete Due Paarup blev valgt ind i Kolding Byråd for Venstre i 2014, og i december sidste år skiftede hun parti til Radikale Venstre, hvilket i øvrigt for nylig fik partiets hidtidige frontfigur, Jesper Elkjær, til at sige farvel og tak og stifte et nyt lokalt parti, Samarbejdspartiet. Jesper Elkjær kunne ikke finde sig til rette i samarbejdet med Due Paarup.

R-listen

  • Sådan ser den radikale liste med 18 kandidater ud. Kandidaterne valgt i nævnte rækkefølge:
  • Merete Due Paarup, Magreet Smit, Jonathan Dyring Løvbom, Vahida Hadzija, Charlotte Enevoldsen, Bjørn Olsen,  Kenny Holm,  Bo Skibelund,  Knud Nørregaard,  Jonas Gomez Christensen, Preben Tamborg, Hans Krab Koed, Ole Hallum Holst, Jens Sørensen, Adel Khader, Erik Krab Koed, Lars Keller, Jørgen Steiner.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Jeg havde ellers glædet mig!

Erhverv For abonnenter

NPV satser på byggestart inden nytår: Posthusgrunden skal bebygges fra 'den billige ende'

Kultur

Jelling har en plan: Når du ikke må komme på festival - kommer festivalen hjem til dig

Annonce