Annonce
Egtved

Randbøl Sogns Museum: Kravlenissens historie er en dansk historie

Frederik Brammings klippeark med kravlenisser har dekoreret danske hjem i over 70 år. Privatfoto
Annonce

Vandel: Årets juleudstilling på museumsloftet på Randbøl Sogns Museum handler om kravlenissens historie. Udstillingen viser 40 forskellige kravlenisse-helark med overvægt af Frederik Brammings kendte kravlenisser.

Frederik Vilhelm Bramming blev født i 1911 i Frederikshavn. I begyndelsen af 1930'erne gik han på Folmer Bonnéns tegne- og maleskole og udviklede sin runde humoristiske stil.

Allerede omkring 1900 havde Aksel Jacobsens forlag udgivet billedark med nisser, som kunne klippes ud og anbringes rundt omkring i hjemmet. De næste årtier fulgte flere af slagsen, men det var Frederik Bramming, som i 1947 fandt på begrebet "kravlenisser" i muntre klippeark udgivet af Kunstforlaget Alliance.

De første to ark udkom i 80.000 eksemplarer, og Bramming kravlenissernes succes fortsatte de næste årtier.

Allerede i 1948 var der tolv andre tegnere, der med egen streg udgav de fornøjelige hyggespredere, men det er Bramming-nisserne, der især har holdt sig fast og stadig bliver genoptrykt. /exp

Bramming-nisserne blev storpopulære - og i løbet af de næste år begyndt tolv andre tegnere også at lave kravlenisser. Privatfoto
Julehæfterne om Hans Peter udkom fra 1936 og var illustreret af Frederik Bramming. Hans streg charmerede rigtig mange danskere. Privatfoto.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce