Annonce
Livsstil

"Ready Player One"

PR-foto

UHD: Steven Spielberg går CGI- og populærkultur-amok i "Ready Player One", hvor Jernkæmpen, DeLorean fra "Tilbage til fremtiden", King Kong og et hav af andre kendte og elskede genstande og karakterer tørner sammen i hæsblæsende action.

Der er ikke den store karakterudvikling, dybde eller overraskelse - men det er sjovt, så længe det varer.

"Ready Player One" er en af de film, du finder frem, når du skal vise, hvor godt din hjemmebio egentlig kan se ud og ikke mindst lyde. Filmen er en eksplosion af neon-lys og -farver, og Dolby Atmos-soundtracket er pakket med nostalgisk 80'er-musik, som kæmper om opmærksomheden med eksplosioner, larmende motorer og brølende dinosaurer.

Tilsammen gør det visuelle og lydsiden det let at acceptere den lidt lette historie og nyde resten af oplevelsen.

Ekstra-materialet er prikken over i'et, for her er godt to timers nøgtern gennemgang af universet, de visuelle effekter, de nostalgiske referencer og det lækre soundtrack. (KWH)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Udbredt dille blandt unge er let at få fingre i: Dåser med snuslignende tyggetobak sælges overalt

Annonce