Annonce
Jelling

Rebekka har skabt en have for mennesker og bier: Oase er skudt frem iblandt vikinger og tusindvis af turister

Rebekka Lundgren har indrettet en have for mennesker og bier på Jelling Kirkegård i samarbejde med graver Frode Christensen, der sammen med kirkegårdspersonalet sørger for at passe haven. Foto: Mette Mørk
Botaniker Rebekka Lundgren har forvandlet et halvmørkt og ubrugt hjørne af kirkegården i Jelling til en have for mennesker og bier.

Jelling: Ved første øjekast er det de færreste, der opdager den, mens de vandrer rundt i monumentområdet.

Men har du tiden til også at udforske andet end de kendte Unesco-monumenter, vil du opdage, at den er placeret nærmest lige i midt mellem Jelling Kirke, Sydhøjen og Kongernes Jelling.

Her i hjørnet af kirkegården finder du Sydvesthaven. En nyanlagt have for mennesker og bier. En oase midt iblandt det interessante miks af tro, historie, kultur og natur, der kan opleves i monumentområdet.

Annonce

Men først lidt om baggrunden: For indtil foråret var denne plads i nogle år blot et område med noget græs og en halvrådden træstub.

- Det var faktisk ikke så pænt, erkender graver Frode Christensen.

Derfor besluttede han i samarbejde med menighedsrådet, at der skulle ske noget nyt med det pågældende hjørneareal, som tidligere har været brugt til gravpladser.

- Vi havde nogle tanker om, at det skulle være et fredfyldt sted, hvor man kan sætte sig og finde ro. Et sted med mulighed for at trække sig lidt, få en samtale eller bare sidde og fundere over livet, fortæller Frode Christensen.

Sti symboliserer rejse

For ham og menighedsrådet var det ganske naturligt at pege på den person, der var mest oplagt til at skabe sådan et sted.

Hun hedder Rebekka Lundgren og er indehaver af blomsterbutikken Botanik by Rebekka, der ligger på hjørnet af Gormsgade. Botanikeren sagde straks ja til opgaven, selvom hun først fik den tilbudt omkring påske og derfor var nødt til at arbejde ekstra hurtigt for at få skabt en tilfredsstillende have inden sommer.

Med en drone får man et endnu bedre overblik over Sydvesthaven. Foto: Mette Mørk

- Jeg har erfaring med at indrette haver hos private, men ikke på offentlige steder. Så for mig har det været en enorm spændende opgave - også fordi jeg ikke havde hørt om så mange kirkegårde med prydhaver, fortæller Rebekka Lundgren.

Først designede hun haven og udvalgte planter og blomster, inden hun i maj for alvor fik jord under neglene og anlagde haven i samarbejde med Frode Christensen, som har lavet de to bænke, man kan sidde på og få en snak.

Bierne er allerede faldet godt til i haven. Foto: Mette Mørk

I haven er der anlagt en lille s-formet sti, der slanger sig fra den ene ende til den anden.

- For mig symboliserer stien, at livet er en rejse. At vi planlægger os et mål, vi forsøger at nå. Nogle gange ender rejsen i en blindgyde, men i noget som alligevel kan være fint, som hvis man går mod nord ad stien, hvor den ender i en smuk elefantgræs, fortæller Rebekka Lundgren om tankerne bag stien.


Der er en del slået græs i området, hvilket gør livet svært for insekterne, som ikke kan finde føde. Derfor er det et meget insektvenligt sted.

Rebekka Lundgren


Men det kan også blive nødvendigt at benytte trædestenene, før man er klar til at nå målet, påpeger hun.

- Det er alt sammen en rejse, hvor man møder mange smukke blomstrende individer. For det er vist nok det, det hele handler om: at nyde rejsen mod sit mål med det smukke, man møder på vejen. Også selvom vejen nogle gange ender blindt, lyder det fra botanikeren.

Annonce

Også for insekter

Blomsterne og planterne er der ikke kun for syns skyld. De har også et andet og langt vigtigere formål, fortæller Rebekka Lundgren.

- Der er en del slået græs i området, hvilket gør livet svært for insekterne, som ikke kan finde føde. Derfor er det et meget insektvenligt sted, og vi kan allerede se, hvordan bier og sommerfugle boltrer sig i området, siger hun.

Sydvesthaven er navnet på haven, som på trods af dens placering midt i monumentområdet ikke lige er til at spotte ved første øjekast. Foto: Mette Mørk

Hun har forsøgt at indrette haven sådan, at der er noget at kigge på hele året rundt. Også på kolde januardage med rimfrost.

- Det er selvfølgelig klart, at det er lige nu, at den er flottest. Men det er kun et par måneder siden, den er blevet plantet, så næste sommer bliver det et endnu kønnere syn, forklarer hun.

Hun glæder sig over den flotte modtagelse, Sydvesthaven har fået

- Allerede nu har vi oplevet, at flere pårørende, der besøger gravstederne, sætter stor pris på haven, fordi de får mulighed for at forlænge tiden på kirkegården, siger Rebekka Lundgren.

Annonce
Vejle For abonnenter

International kæmpe skal hjælpe NPV med at finde storinvestorer til byggeprojekt i Vejle

Danmark

Tirsdagens coronatal: 457 nye smittetilfælde - seks døde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Her kan du få alt det gode til din krop på én gang: Ny virksomhed giver dig klarhed og skønne sager - lige i hovedet

Erhverv For abonnenter

Så meget skar Vejle-slagter af prisen: Liebhaver-sommerhus i Skagen kostede oprindelig 50 millioner kroner

Sport

Hedensted fyrer cheftrænerteamet med øjeblikkelig virkning: Klublegende tager over, mens tidligere succestræner skal assistere ham

Erhverv For abonnenter

Byens gamle restaurant Peking Grill er blevet til My Look: Louise har øjnene rettet på nyt forretningskoncept

Vejle Boldklub

Godt nyt for VB: Kolinger spillede med reserveholdet og ligner en mand, som er klar til kamp

Vejle For abonnenter

Jeg må stå på risten og nyde duften: Vejles nye stjerne-restaurant er så fin, at den ikke skilter med sig selv

Kultur

Se alle billederne: Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik tog sig god tid til at se Jellingstenene og Kongernes Jelling

Vejle

Omstridt centerleder 'fyret' fra Bifrost efter Sofies død: 'Det var svært at se, hvordan vi kunne genoprette tilliden'

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Vejle For abonnenter

Laura sex-slammer om sexisme: 'De tog mit navn og tilpassede det mit kønsorgan'

Vejle For abonnenter

Royal fest, DF svigtede ældre, afdødes journaler holdes hemmelige og VB på nedrykningskurs: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

Vejle

Vil du bygge i Vejles nye bydel skal du have meget mere end kolde kontanter op af lommen

Annonce