Annonce
Give

"Red Barnet" samler ind til udsatte børn

Den måde, nogle unge kommunikerer med hinanden på, kan ende i meget grov mobning. Arkivfoto
1. september er der behov for flere indsamlere. Der skal skaffes penge til at hjælpe børn både i Danmark og ude i verden. Det tager dig kun et par timer.

Give: Når man mangler en hjælpende hånd, vil mange opdage, at der sidder en for enden af deres arm.

Det gælder dog ikke for de frivillige i den lokale afdeling af "Red Barnet". De har begge hænder fyldt med alskens gøremål i forbindelse med at organisere den landsindsamling, der løber af stablen søndag 1. september. Derfor vil de gerne kontaktes af frivillige, der har lyst til at få en indsamlingsbøsse og diverse papirer lagt i den ledige hånd.

Hvis man henvender sig til den lokale indsamlingsleder Annie Dorthe Hessellund på telefon 2240 2201 vil hun tage hånd om det nødvendige med fordeling af ruter og andet fornødent. Alternativt kan man melde sig via "Red Barnet"s hjemmeside www.redbarnet.dk/landsindsamling.

Beslutter man sig først søndag formiddag er det også Annie Dorthe Hessellund, man skal kontakte.

Resultatet af landsindsamlingen går i år til at hjælpe børn, der bliver udsat for mobning, især den digitale mobning via tidens mange sociale medier er blevet et voldsomt problem for mange børn, også de i forvejen mest udsatte.

Hver eneste dag bliver børn og unge udsat for mobning på nettet, og nogle gange går det helt galt, når private og dybt krænkende billeder og videoer bliver delt. Faktisk har danske unge en trist Europarekord, når det handler om at mobbe hinanden i cyberspace. Det er den udvikling skal landsindsamlingen også hjælpe med at vende.

For mobning på nettet rammer lige så hårdt som mobning i skolegården. Med blot et enkelt klik kan et ungdomsliv være ødelagt. I Red Barnet bliver man dagligt kontaktet af fortvivlede unge, der har fået delt intime billeder eller videoer mod deres vilje.

De fortæller om søvnløse nætter, hvor de græder sig i søvn, bange for, hvad morgendagen bringer i skolegården og på de sociale medier. Står det til ”Red Barnet” skal ingen børn stå alene i den situation.

Har du en ledig hånd og et par timer til rådighed, kan du være med til at hjælpe nogle af ofrene for den digitale mobning.

Annonce
Forsiden netop nu
VB

Live: Tager VB 4. hjemmesejr på stribe?

Annonce