Annonce
Navne

Redaktionens velklædte nyheds-jæger har jubilæum

Flemming Larsen er for nylig rundet 60 år og kan nu også fejre jubilæum. Foto: Mette Mørk
Annonce

Jubilæum: I dag, tirsdag 10. november, har Flemming Larsen, Foran Møllen i Vejle, 25 års jubilæum som ansat ved Vejle Amts Folkeblad. Han er i dag primært beskæftiget med at skrive og redigere Ugeavisen Vejleposten, men leverer også stof til den daglige avis.

Flemming Larsen bliver kærligt drillet af sine kolleger, for at være redaktionens største modedyr. Han kan med god ret svare: "Rønnebærrene er nok sure", for man kan ganske rigtigt spotte trends i Hr. Larsens garderobe, lysår før de viser sig hos de fleste andre på kontoret på Bugattivej.

For nylig rundede Flemming Larsen 60 år, og i omtalen af ham, kunne man læse, at Flemming Larsen brænder for at skrive både  små og store nyheder.

Han har gennem årene særligt gjort forbrugerstof til sit fokusområde. Det gælder både mad, rejser og biler, og skulle der snige sig lidt luksus eller gourmet ind over oplevelserne, er Flemming Larsen særligt i sit es.

Markeringen af Flemming Larsens jubilæumsdag er på grund af corona-restriktione udskudt til et senere tidspunkt. Det ærgrer dagens hovedperson, som nyder at være i festligt lag.

Det bliver dog heldigvis til en lille fejring med de allernærmeste kolleger og chefredaktør Mogens Gregers Madsen, som gerne fremhæver jubilarens store kildenet og villighed til at hjælpe overalt, hvor det er påkrævet - og Flemming Larsen er givetvis klædt på til lejligheden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Hov - pludselig indrømmede kommunen, at der faktisk var personaleflugt: Hjemmeplejedistrikt overvåges frem til næste sommer

Vejle

Indbrud i Løget og Finlandsparken

Egtved For abonnenter

Maria mødte en 'vanvidsbilist, som forsøgte at køre mig af vejen': To andre kvinder har oplevet noget lignende

Annonce