Annonce
Fredericia

Redegørelse om udgifter i havneselskab lige på trapperne:  Politiker frygter mørklægning

Susanne Eilersen (DF) ser frem til at modtage redegørelsen fra Horten-advokaten om, hvordan ADP har håndteret en række forhold i relation til den tidligere havnedirektør. Men hun er på forhånd kritisk over, om der er oplysninger, byrådet ikke kan få, fordi advokaten har måttet indgå en fortrolighedsaftale med havneselskabet for at få adgang til det nødvendige materiale. Arkivfotos: Søren Gylling
Politikerne har endnu ikke fået svar på spørgsmål omkring håndteringen af en række dyre regninger i ADP A/S under den tidligere direktør. Advokat er på sagen, men har underskrevet fortrolighedserklæring, der måske begrænser, hvad byrådet får at vide.

Fredericia: I denne uge skulle politikerne i Fredericia få svar på de spørgsmål, de har stillet til havneselskabet ADP A/S i slutningen af august. En redegørelse var ventet inden udgangen af september, men den har været forsinket.

- Vi har fået stillet i udsigt, at den skulle komme i denne uge, siger Susanne Eilersen (DF), som ikke blot har været utålmodig, men også på forhånd er spændt på, hvad byrådet kan forvente.

Susanne Eilersen håber at få en redegørelse, som hun og byrådet kan bruge til noget, men frygter, at den bliver knap så fyldestgørende, som hun kunne ønske.

Annonce

- Vi har fået at vide, at den advokat, vi har sat på sagen, har underskrevet en fortrolighedsklausul. Jeg ved ikke præcis, hvad det kommer til at betyde for redegørelsen, men jeg synes, at det er grotesk, hvis vi som ejere af selskabet ikke kan få den fulde orientering, siger Susanne Eilersen.

Vi har fået at vide, at den advokat, vi har sat på sagen, har underskrevet en fortrolighedsklausul. Jeg ved ikke præcis, hvad det kommer til at betyde for redegørelsen, men jeg synes, at det er grotesk, hvis vi som ejere af selskabet ikke kan få den fulde orientering.

Viceborgmester Susanne Eilersen (DF)

Fredericia Byråd bad advokatfirmaet Horten om svar på spørgsmål om betaling af private regninger, repræsentationsomkostninger og sponsorater. Spørgsmålene har advokat Rikke Søgaard fra Horten undersøgt på byrådets vegne. Hun har i den forbindelse måttet indgå en fortrolighedsaftale med ADP A/S, og det bekymrer Susanne Eilersen.

- Vil det sige, at der er forhold, som hun ikke kan gå i dybden med over for os? Kan det betyde, at vi bare får at vide, at alt er sket efter bogen, uden at vi kan spørge nærmere ind til det? Jeg ved ikke endnu, hvad det indebærer, men jeg frygter, at det får betydning for den indsigt, vi får i sagen, siger Susanne Eilersen.

ADP vurderer

At Horten-advokaten har måttet underskrive en fortrolighedsaftale hænger nøje sammen med, at ADP A/S er et aktieselskab.

- Selskabet er drevet som et offentligt ejet aktieselskab, hvor der af konkurrencehensyn er tale om fortrolighed, konstaterer Fredericia Kommunes chefjurist Henrik Melchior Olsen.

Også selv om det handler om forhold, der ikke vedrører driften direkte, men handler om regninger for rejser og sponsorater?

- Ja, det er en del af selskabets drift og derfor omfattet af fortrolighed, hvis selskabet vurderer det, siger Henrik Melchior Olsen, der tillige oplyser, at ADP A/S er undtaget fra offentlighedslovens bestemmelser om bl.a aktindsigt m.v. af konkurrencemæssige hensyn.

Spørgsmål til ADP

Byrådet har bedt om svar på spørgsmålet omkring private udgifter, sponsorater og andre forhold.

  • ADP's eventuelle afholdelse eller refusion af private udgifter, der rettelig burde afholdes af nuværende eller tidligere ansatte i ADP.
  • Forholdene i forbindelse med ADP's sponsorat til Fredericia Teater forud for teaterets konkurs, herunder oplysning om hvorvidt sponsorater og køb af billetter er sket til markedspris.
  • Niveauet for og karakteren af ADP's repræsentationsudgifter, herunder repræsentationsudgifter der afholdes til arrangementer mv. uden for Danmark.
  • Andre forhold, som ADP's ledelse enten er eller ved udarbejdelsen af redegørelsen bliver opmærksomme på, der indebærer uregelmæssigheder i forbindelse med ADP's afholdelse af udgifter eller aktiviteter i øvrigt.

Horten-advokaten har i forbindelse med sin gennemgang af sagen ved ADP fået indsigt i et omfattende bilagsmateriale, men først efter at have indgået fortrolighedsaftalen. Det er havneselskabets advokat Gorissen Federspiel, som har fremlagt materialet og et udkast til en redegørelse overfor Horten-advokaten.

At hun i den forbindelse har indgået en fortrolighedsaftale med selskabet, kom frem i forbindelse med en revurdering af habilitet hos en række byrådsmedlemmer.

Christian Jørgensen (V) er medlem af ADP's bestyrelse og blev i første omgang vurderet inhabil i byrådets drøftelser. Det samme gjorde Susanne Bjerregaard Mørck (S), fordi hun er søster til Jacob Bjerregaard, som var medlem af ADP's bestyrelse, da sagen omkring regningerne og sponsorater blev håndteret.

Annonce

Kalder på tjek af ejeraftale

Susanne Eilersens bekymring er, at politikerne ikke får mulighed for at få svar på alle de spørgsmål, som måtte dukke op i forbindelse med redegørelsen.

- Jeg kender af gode grunde ikke indholdet endnu, men jeg har svært ved at tro, at der ikke er behov for at stille spørgsmål. Jeg har haft en forventning om, at vi kan få svar på alt. Jeg håber ikke, fortrolighedsaftalen ændrer på det. Hvis det er tilfældet, så er det for mig endnu en grund til, at vi får kigget på vores ejeraftale med ADP A/S, mener hun.

Havneselskabet ADP A/S blev dannet i 2000 for at sikre trafikhavnene i Fredericia og Middelfart en drift på konkurrencemæssige vilkår. ADP A/S ønskede sammen med en række andre offentligt ejede selskaber at blive undtaget for reglerne om aktindsigt netop af hensyn til konkurrence. Nu mener Susanne Eilersen, at ejeraftalen mellem selskabet og kommunen trænger til et eftersyn.

- Vi er de reelle ejere, og vi bør kunne få oplyst alt. Man kunne i lighed med sagen omkring borgmesteren pålægge os tavshedspligt med strafansvar, hvis det endelig er nødvendigt. Men vi skal kunne få svar på alt, hvad vi ønsker. Det her handler jo ikke om selskabets drift, men om en konkret sag om nogle bilag og regninger, som vi skal vide, hvordan er håndteret, siger hun.

Offentligt ejet uden aktindsigt

ADP A/S blev stiftet i 2000, som et kommunalt-ejet aktieselskab bestående af Fredericia og Nyborg trafikhavne.

I 2002 blev Middelfart Trafikhavn inddraget i selskabet. I 2019 solgte ADP A/S trafikhavnen i Middelfart til Middelfart Kommune, mens ADP varetager herefter driften af Middelfart Trafikhavn.

ADP A/S bidrager årligt med et udbytte til ejerkommunerne. Fredericia Kommune har modtaget en ejerandel på 6,3 mio. kroner årligt.

ADP A/S blev sammen med tre andre offentligt ejede selskaber i 2014 undtaget fra bestemmelserne i offenlighedsloven, så det ikke længere var muligt at søge aktindsigt i dem.

Det var Grenaa Havn A/S, Billund Lufthavn A/S, Aarhus Lufthavn A/S og ADP A/S og med datterselskaberne Fredericia Havn A/S, Fredericia Havn Ejendomme I A/S, Nyborg Havn A/S og Nyborg Havn Ejendomme I A/S.




Annonce
Vejle

Tag kandidattesten her

Navne For abonnenter

Så skal der drikkes champagne: Alle naboer er inviteret til Irmgards 103-års-fødselsdag

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 1247 er smittet med corona

Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Storfamilien Junkers tag er styrtet ned i regnvejret: - Tingene bliver nemmere af, at vi ikke sætter os ned og er kede af det

Sydjylland For abonnenter

Ny anholdelse i stor narkosag: Ung mand mistænkes for indsmugling af 22 kilo amfetamin og salg for 71.000 kroner

Vejle Boldklub

VB-træner Peter Sørensen er fortsat uden sejr; vi har spillet til mere, end vi fik

Vejle

Silende regn er skiftet til byger: Højvandsvagten stod op klokken tre i nat for at tjekke en vigtig ting

Hedensted

Anders Bent gik fra 20 forskellige hjemmehjælpere om måneden til fem-seks: De kender mig bedre

Børkop For abonnenter

Regnen var centimeter fra at ødelægge Danmarks smukkeste vandmølle: ‘Vi har råbt op om det siden 2017, men der sker ikke noget’

Sport For abonnenter

Derfor hægter FC Fredericia med en sejr på vestkysten én af rivalerne helt af

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Løvkvist: Venstre vakler på vippen i Jylland - og det er Ellemanns store chance

Sydjylland

Anders troede, han skulle stemme på Venstre, men kandidattest pegede på et andet parti: - Det er stof til eftertanke

Vejle

Godt nyt til vores egern, fugle og skovelskere: Vejle er suverænt det område i Danmark, hvor flest vil rejse ny skov - 70 millioner er på spil

Vejle For abonnenter

Når det står ned i stænger, og Skovgade svømmer over: Så meget vand kan din bil tåle, før du får problemer

Vejle For abonnenter

Vejlenserne bider til: Burgeren er vigtigere end klimaet i en uge, hvor højvandsvagten sover med gummistøvlerne på

Annonce