Regionen vidste fra begyndelsen, at undersøgelsen ikke kunne sige noget om sammenhængen til den massive forurening fra Grindstedværket, ligesom den var uegnet til at besvare de bekymringer om sjældne sygdomme såsom den alvorlige nervesygdom ALS, som borgerne i Grindsted har haft.
Det viser en række dokumenter, som Information har fået aktindsigt i.
I det forskningsforslag fra SDU, som regionsrådet i Region Syddanmark endte med at vælge til undersøgelsen af Grindsted, står der, at projektet har "nogle begrænsninger".
Her nævnes, at "grundet Grindsted befolkningens relativ lille størrelse" er det "ikke særlig sandsynligt at kunne vise en eventuel øget forekomst for sjældne sygdomme som ALS".
Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) fortæller i et skriftligt svar til Information, at undersøgelsesmetoden blev valgt selv om den "næppe ville kunne give et endegyldigt svar på alle spørgsmål".
"Men det kunne til gengæld gennemføres inden for en overskuelig periode og bringe os tættere på et svar på, om der som nuværende eller tidligere borgere i Grindsted er grund til at være bekymret for egen sundhed og sygdom," skriver Information.
Region Syddanmarks embedsværk orienterede forud for at undersøgelsen blev vedtaget regionsområdet om, at resultaterne "formentlig" ville være "behæftet med en vis usikkerhed".
"Desuden vil der næppe kunne påvises en sikker sammenhæng mellem eventuelt øget forekomst af sygdom og forureningen i Grindsted by," lød det videre.
Ifølge Socialdemokratiets Jørn Lehmann Petersen var den registerbaserede undersøgelse, den politikerne fik anbefalet.
- Så vi havde tillid til administrationen, når de var gået sammen med forskere. Og på det tidspunkt var der ikke nogen forskere, der havde kritiseret metodevalget, siger han til Information.
På baggrund af nye mulige fund af ALS har regionen nu indkaldt en tværfaglig forskergruppe til at revurdere om der alligevel er brug for en opfølgende undersøgelse.
