Annonce
Indland

Regionernes formand: Hospitaler er pressede over hele landet

Formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) vil drøfte en udvidelse af kompensationsordning tiltænkt corona-pukler med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) (i midten, red.). Forslaget skal hjælpe hospitalerne med at løse stigende pres. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Sundhedsvæsenet går en "svær tid" i møde, siger Stephanie Lose (V) om stigende pres på hospitalerne.

Over hele landet oplever hospitalerne i disse dage et stigende pres på akutafdelingerne, fordi flere og flere bliver syge med forskellige infektioner.

Det siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V).

- Vi registrerer lige nu et stigende pres på akutafdelingerne landet over. Vi er ved at danne os et overblik over situationen i de enkelte regioner og på tværs af afdelinger, men indtil videre får vi de samme meldinger ind.

Annonce

- Nemlig at det i høj grad er forskellige infektioner, der desværre sender en hel del danskere i kontakt med sundhedsvæsenet på den ene eller anden måde, siger hun til Ritzau.

Det er forskellige infektioner, som udfordrer hospitalerne. Dertil er der patienter på ventelister, der venter på behandling. Det skyldes, der stadig er udskudte operationer og behandlingsaftaler efter sygeplejerskestrejken.

Og så er hospitalerne derudover i gang med at nå i bund med ventelister, som omhandler coronavirus, siger Stephanie Lose.

Meldingen fra regionerne kommer, efter at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i begyndelsen af september advarede mod en "storm" af syge, der kunne ramme de danske sygehuse i efterårs- og vintermånederne.

Tirsdag formiddag kunne TV 2 fortælle, hvordan sundhedsvæsenet i Region Midtjylland i disse dage er under så ekstremt pres, at planlagte operationer af børn aflyses.

Ifølge Anders Kühnau (S), der er regionsrådsformand i Region Midtjylland, er både akut- og børneafdelinger presset til "det yderste". Han siger til TV 2, at hospitalerne ikke "vil kunne behandle mennesker, som har behov for hjælp".

Stephanie Lose medgiver, at det er en "svær tid", som sundhedsvæsenet ser ind i. Hun siger, at det kan blive nødvendigt at udskyde planlagte operationer.

- Alt i alt må jeg sige, at selv om ikke alle afdelinger er lige pressede, og vi gør en indsats for at hjælpe hinanden på tværs, så ser sundhedsvæsenet ind i en svær tid, siger hun.

En mulig løsning er ifølge Stephanie Lose at udvide en kompensationsordning, der er lavet for at overkomme puklerne efter coronakrisen, så den også dækker merudgifter, som hospitalerne har i andre sammenhænge.

Forslaget vil regionerne drøfte med sundhedsministeren, siger hun.

- Der vil være brug for midler til at betale for behandling på privathospitaler og ekstras betaling til alle faggrupper, der bidrager ved for eksempel at komme ind en lørdag eller en aften for at hjælpe til.

- Omvendt er vi meget bevidste om, at lysten til at arbejde ekstra ovenpå corona og sygeplejerskestrejke mange steder er begrænset, siger Stephanie Lose.

/ritzau/

Annonce
Vejle

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Vejle For abonnenter

Konkurstruet daginstitution reddet to dage før lønningsdag: 'Det ville være en særdeles alvorlig situation'

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
VEJLE For abonnenter

92-årige Jørn kan fortsat hverken komme ind eller ud af sit 'handicapfjendtlige' hjem: - Hvis der opstår brand, når jeg nok ikke ud

Jelling For abonnenter

Borgmesteren holdt på hemmeligheden i en uge: 51 millioner kroner bliver drysset ud over Jelling - læs hvordan monumentområdet skal gøres færdigt

Hedensted

Deltag i debatten: Hvordan løser vi problemet med uro og hærværk i Hedensted?

Billund For abonnenter

Forældre råber op efter skolehelvede for 10-årige Kristian: Er det sådan, børn med en diagnose skal behandles?

Vejle

Se video: De ønsker mere hjælp og mindre bureaukrati - her er løfterne fra fire byrådsaspiranter til mennesker med handicap

Vejle For abonnenter

Landsby opgiver at skaffe penge til ny dagligvarebutik - nu rettes det sidste spinkle håb mod de store discountkæder

Danmark

Ny aftale øremærker 11 ugers barsel til begge forældre

Vejle

Energipriser på himmelflugt: Sådan bliver regningen for 60.000 varmekunder i Vejle, Fredericia og Kolding

Danmark

Vild forvirring om MitID: Køber nye pas og telefoner for at få det til at virke - det er helt misforstået

Hedensted

Fakkeltog aflyst i sidste øjeblik: Arrangører er bange for at optrappe konflikt

Egtved For abonnenter

Livsfarligt våben lå frit tilgængeligt, og medarbejdere kunne risikere at falde i gylletank: Landmand får adskillige påbud for ikke at sikre forsvarlige arbejdsforhold

Vejle

Finalefeltet til Årets Bil er nærmest helt elektrisk: Se hvilke syv biler, der kvalificerede sig

Annonce