Annonce
Ikast-Brande

Regionsrådsvalget: Ikast-Brande har nu kun én plads i regionsrådet

Carsten Kissmeyer stopper i regionsrådet for at koncentrere sig om Folketinget. Arkivfoto: Peter Hald
Carsten Kissmeyer (V) og Ole Revsgaard Andersen (DF) sagde stop. Bo Jensen fra de konservative valgt ind, men Henrik Engedahl (V) og Birthe Sørensen (S) havde ikke held med sig.

Ikast/Brande: Indtil nytår sidder Ikast-Brande på to af de 41 pladser i regionsrådet i Region Midtjylland, men ingen af de to nuværende regionsrådsmedlemmer genopstillede ved valget i tirsdags.

Venstres tidligere borgmester, Carsten Kissmeyer, som siden valget i 2017 har været 2. næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland, havde på forhånd meddelt, at han ønskede at hellige sig arbejdet i Folketinget, mens Dansk Folkepartis Ole Revsgaard Andersen fra Hampen har besluttet sig for at holde en pause fra politik.

Dermed var Ikast-Brande i reel fare for at stå helt uden repræsentanter i regionsrådet efter nytår, men sådan gik det dog ikke.

Annonce

Med 3972 personlige stemmer snuppede Bo Jensen fra Ikast det fjerde af Det konservative Folkepartis i alt seks mandater.

Han var samtidig med til at sikre de konservative en solid fremgang: Ved valget i 2017 fik liste C blot valgt et enkelt medlem til regionsrådet.

Engedahl tæt på

Venstres formand for teknik- og miljøudvalget, Henrik Engedahl, var ligesom partifællen, tidligere byrådsmedlem Thomas Kristensen fra Ejstrupholm, opstillet for Venstre til regionsrådsvalget, men ingen af de to opnåede valg til regionsrådet. Tættest på var Henrik Engedahl med 2454 stemmer, hvilket rakte til en plads som 2. stedfortræder (suppleant). Dermed manglede han cirka 450 stemmer i at opnå valg. Thomas Kristensen måtte nøjes med 550 personlige stemmer.

Henrik Engedahl (V), kom ikke i regionsrådet, men hans 2454 stemmer rakte dog en plads som 2.suppleant. Arkivfoto: Peter Hald

Også hos Socialdemokratiet havde et byrådsmedlem ladet sig opstille til regionsrådsvalget, nemlig Birthe Sørensen, men hun kom ikke ind. Hun skulle næsten have haft dobbelt så mange personlige stemmer for at blive valgt. Det blev til 1268 stemmer til Birthe Sørensen, og det rakte altså ikke.

Socialdemokratiets 13. og sidste mandat gik til Niels Viggo Lynghøj, som opnåede 2501 personlige stemmer.

Socialistisk Folkepartis Emma Thorup Jacobsen fik 765 personlige stemmer, og hun bliver dermed 4. stedfortræder for SF. Enhedslistens Charlotte Kold fra Engesvang opnåede 402 stemmer, mens det blot blev til 79 stemmer for Frihedslistens Kirsten Merrild fra Nr. Snede.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Ødelagt pullert gav fri adgang for ulovlig trafik, og Gunhild følte, at hendes seng stod på en motorvej: Derfor tog det månedsvis at få det fikset

Danmark

Ny smitterekord: Onsdagens coronatal er det højeste på et døgn under hele epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Stephanie frygter, at hendes morfar sidder fast eller glider i pløret: Nu er der kommet nyt grus på den udskældte plads ved testcentret

Vejle For abonnenter

Nyvalgt byrådsmedlem flyttede til Vejle på grund af en mand: Ægteskabet holdt ikke, men det gjorde kærligheden til Danmark

Billund

20-årige Chris bygger rækkehuse sammen med sin far: De er i gang med at bygge 34 nye i Billund

Hedensted

Ny pakkeløsning hos Min Købmand i Daugård: Tager imod Postnord-pakker fra både Hedensted og Løsning

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Vejle For abonnenter

Se dronevideoen: Vejle midtby fik i al ubemærkethed en ny bro hejst på plads - derfor vil langt over 1000 biler dagligt køre over åen

Ikast-Brande

Grøn revolution: "Vilde" rundkørsler, frodige mikro-skove og byttecentraler spirer frem

VEJLE

Borgmesteren fik kæden om halsen - men noget var helt anderledes ved gårsdagens ceremoni

Skoleelever hjemsendes fra 15. december

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Vejle Boldklub For abonnenter

Status efter VB's skuffende efterår: De middelmådige og dårlige præstationer var i klart overtal

Vejle

Tirsdagens uhyggeligt høje smittetal er overgået: Smitten stiger med raketfart i flere vejlensiske sogne - og ét stort sogn står for hver 10. smittede

Annonce