x
Annonce
Give

Regnen sender publikum ind i staldene

Ved man det, kan man sagtens konstatere, at Minnie sidder med sin lille nyfødte unge. Men kaster man kun et hurtigt blik på billedet, kan det godt snyde. Foto: Zootopia
Gorillaflokken er forøget med en ny unge, der viste sig at være en han. Det blev konstateret af en af Zootopias gæster i en regnfyldt forpremiere på sæson 2020.

Givskud: Vejret til trods kommer der mange gæster til Givskud Zootopia her i skolernes vinterferie.

Besøgstallet er kun en anelse under det budgetterede, og det kommer bag på Zootopias administrerende direktør Richard Østerballe.

- Da vi så vejrudsigten for uge syv blev vi enige om, at det vist var i år, vi skulle have valgt ikke at lukke op i uge syv. Men der er vi blevet overraskede. Der kommer mange mennesker og de kommer med godt humør og klædt på efter vejrforholde, så de er ikke skuffede, siger Richard Østerballe.

Den megen regn har gjort veje og stier i parken noget mudrede. Og da biler ikke får lov at komme inden for i vinterferien, skal alle besøgende transportere sig rundt på gåben. Men da de som sagt er klædt på til det, tager alle det med godt humør.

Og selvfølgelig kan gæsterne søge ly i de stalde, er er åbne for publikum. Det er en del af dem.

Der er også mulighed for at komme med "bag kulisserne" i nogle af staldene, men det forudsætter, at man har købt billet til disse ture på forhånd.

Annonce

Det er der mange af gæsterne, der har gjort. Og de har haft lejlighed til at komme ind i blandt andet gorillahuset, hvor de som nogle af de første har fået mulighed for at se flokkens nyeste unge.

Det er Minnie, der er mor til ungen. Hun er en erfaren dame og det er hendes sjette unge. Dem femte blev ikke så gammel, men døde på grund af sygdom.

Den nye er født i begyndelsen af februar og Minnie holder som en erfaren mor ungen tæt til sig. Det har gjort det lidt vanskeligt at konstatere ungens køn. Det har Zootopia så lavet en lille konkurrence ud af for gæsterne i vinterferien. Den første, der kunne fastlå om det var en hun eller han, vandt en lille præmie.

- Det er en han og det har vi selvfølgelig også selv konstateret. Heldigvis lader det til at være en sund og rask unge. Den har en fin størrelse, har diet flere gange og holder godt ved moren, siger Richard Østerballe.

Gæsterne har også mulighed for at se nye unger hos blandt andet girafferne og kafferbøflerne.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Når Danmark står sammen hver for sig

Danmark

Overlæge: - Det er fortrinsvis de unge og raske, vi har i respirator

Annonce