Annonce
Erhverv

Regnrekord er dårlig nyt for kartoffelavlerne

Et sådant billede burde man ikke kune tage 22. november. Men vest for Hedegård står der endnu kartofler på markerne. Ikke blot små hjørner, men hele marker. Foto: Børge Larsen
Natten til fredag målte Danmarks Meteorologiske Institut den hidtil største mængde regn i perioden september - november. Ingen kan hælde vand fra de sidste kartofler på markerne.

Give: Man ser det rundt omkring i landskabet: En kartoffelkule anbragt så højt op, at vandet kan løbe væk og en næsten høstet kartoffelmark.

Men kun næsten. Mange steder står der stadig kartofler, der ikke er bjærgede. De ofte placeret i et særlig fugtigt hjørne af marken eller i en lavning. Her er der på grund af den store mængde nedbør umuligt at køre med de tunge maskiner.

2019 tegner til at blive det vådeste af alle de år, DMI har målt temperaturer og nedbørsmængde. Det betyder, at jorden er så mættet med vand, at de sidst ankomne mængder ikke længere kan trække ned eller væk.

Det bliver i overfladen eller kommer til at stå som pytter og småsøer. Det har her i efteråret betydet vanskelige forhold på de fleste marker og kartoffelkulerne er ikke blot anbragt højt oppe i terrænet. De er ofte også placeret på en afhøstet kornmark, ikke på den mark, kartoflerne netop er taget op fra.

Men hvor store mængder kartofler står, eller ligger, der tilbage på marken?

Det er ikke nemt at beregne, så vi har spurgt Anette Møller Sørensen, afdelingsleder i planteavlsafdelingen hos Sagro i Billund.

Annonce

Ønsket er tørvejr

- Med alle mulige forbehold, så vil et skud være, at det er under ti procent. Men der er store forskelle og nogle avlere er hårdt ramt og har hele marker stående endnu, lyder det fra Anette Møller Sørensen.

Hendes vurdering går på, at mange af avlerne har stumper eller hjørner tilbage på markerne på en halv til en hel hektar. Det er især på de lidt bedre jorde, der er problemer. Jo mere sandede markerne er, des lettere kommer de af med vandet.

Anette Møller Sørensen vurderer også, at der mest er kartofler til melproduktion, der endnu står på marken. Men ikke udelukkende. Der kan også være lægge- og spisekartofler imellem, lyder den forsigtige vurdering.

De resterende partier er ikke nødvendigvis tabte. Men deres fremtid står og falder med en længere periode med tørt vejr. I modsætning til majsen, som der også en smule tilbage af, så ligger redningen ikke i en periode med frost.

Det vil godt nok gøre det muligt at køre på markerne, men det vil også ødelægge kartoflerne. Majsen derimod kan godt klare frost og der er eksempler på, at majsen er høstet anden juledag.

- Den tørre periode skal dog snart komme. Ellers stiger risikoen for, at kartoflerne ødelægges eller at deres holdbarhed er blevet s ringe, at avlerne ikke kan opbevare dem, til de skal bruges, lyder det fra Anette Møller Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Vi åbner endnu en kalenderlåge: Skolelæreren har altid drømt om at redde hele verden

112

Pludselig gik en mand på kørebanen: I kritisk tilstand efter påkørsel

Annonce