x
Annonce
Rejser

Rejsearrangør støtter miljø og lokalbefolkning

Et af de nye projekter finder sted på Borneo i Malaysia, hvor de lokale har mulighed for at skabe indtjening ved at passe på øen og havskildpadder. Foto: G Adventures

Fem nye projekter, der støtter lokalbefolkningen og miljøet i blandt andet Botswana, Australien og Madagaskar, er for nylig blevet offentliggjort af rejsearrangøren G Adventures, der i forvejen har fokus på socialt ansvarlig turisme. De nye projekter arbejder blandt andet for en etablering af en koral-have i den australske by Whitsunday og et område på Madagaskar, hvor der bliver plantet træer i et område, der er påvirket af afskovning.

Projekterne er en del af Project 100, der forpligter G Adventures til at have 100 Planeterra-projekter integreret i deres rejser ved udgangen af 2020. Planeterra er en nonprofit-organisation. Målet er, at 90 procent af alle rejsearrangørens kunder skal besøge et samfundsfremmende projekt, der støtter kvinder, børn eller lokalbefolkning.

G Adventures blev grundlagt i 1990 af den sociale iværksætter Bruce Poon Tip. Det er baseret i Toronto i Canada og har 28 kontorer over hele verden. /mepje

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Café Parasollen åbner for de hjemløse

Kultur

Give Open Air aflyst

Annonce