Annonce
Vejle

Rejseholdet bliver genoprettet: Politiskolen i Vejle skal uddanne specialist-efterforskere

Uddannelsescenter Vest, politiets nye skole i Vejle, skal i de kommende år udbyde efteruddannelse for civile efterforskere og specialiserede drabsefterforskere. Arkivfoto: Mette Mørk
Der skal bruges mange flere penge på politiet, og det kommer også til at påvirke Vejles nye politiskole. Det kan man læse i forligsaftalen mellem regeringen, DF, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Konservative og Nye Borgerlige.

Vejle: Mens der i 2021 er afsat 657 millioner kroner til dansk politi og anklagemyndighed, så skal der i årene derefter afsættes langt flere penge til at styrke den udøvende magt.

Således er regeringen sammen med forligsparterne i et nyt politiforlig nået frem til, at der frem mod 2023 skal ske en øget bevilling til politi og anklagemyndighed, som i aftalens sidste år får cirka 1016 millioner kroner at gøre godt med.

Der er ikke umiddelbart lagt op til flere lokale politistationer i Vejle Kommune, men derimod en enkelt i Billund Kommune.

Annonce

Og så kan den nye politiskole i Vejle til gengæld glæde sig over at være blevet nævnt i forliget.

Her står der, at forligsparterne afsætter "finansiering til Politiskolens Uddannelsescenter Vest, som skal imødekomme politiets fremtidige uddannelsesbehov og samtidig bidrage til øget aktivitet i hele Danmark og en bedre balance mellem landsdelene."


Aftaleparterne vil oprette en ny særlig politiuddannelse på Politiskolen for civile efterforskere for at styrke politiets efterforskning af den komplekse kriminalitet og øge fleksibiliteten i anvendelsen af politiets ressourcer.

Fra politiforliget


Folketingsmedlem Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), som som har været aktiv i at få forliget forhandlet på plads, fortæller, at der i aftalen ikke er afsat et konkret beløb til Vestdanmarks politiskole i Vejle.

- Men havde vi ikke fundet penge til den, var den ikke finansieret ud i årene. Så det har vi selvfølgelig gjort.

Civile efterforskere

Vejles politiskole vil også skulle spille en central rolle i målet om at styrke kompetencerne inden for politiet.

Det betyder blandt andet, at der skal oprettes en ny særlig politiuddannelse på politiskolerne i Øst- og Vestdanmark for civile efterforskere.

Formålet er, "at styrke politiets efterforskning af den komplekse kriminalitet og øge fleksibiliteten i anvendelsen af politiets ressourcer."

Uddannelsen vil komme til at optage 25 højtspecialiserede og særligt uddannede studerende årligt og vil have en varighed på 24 uger.

Efter endt uddannelse vil de civile efterforskere få en begrænset politimyndighed.

Annonce

Hjælp til rejseholdet

En vigtig del af politiforliget omfatter også genoprettelsen af politiets rejsehold, som skal være med til at styrke drabsefterforskninger.

Rejseholdet skal være forankret i politiets nye nationale efterforskningsenhed, der skal arbejde med den mere komplekse kriminalitet.

Politiforlig

Der blev tirsdag aften indgået politiforlig på Christiansborg.

Socialdemokratiet, DF, De Radikale, SF, Enhedslisten, De Konservative og Nye Borgerlige er med i aftalen.

I aftalen bliver der samlet afsat cirka 650 millioner kroner i 2021 stigende til cirka en milliard i 2023 ekstra til politiet og anklagemyndigheden

Pengene skal blandt andet bruges på 450 nye betjente og nye våben til politiet,  og som del af aftalen kommer der 20 nye nærpolitienheder rundt om i landet, heraf en i Esbjerg Kommune.

I samme forbindelse skal politiskolen også tilbyde en relevant efteruddannelse.

Det sker i form af "en særlig efteruddannelse på Politiskolen til medarbejdere i politiet med centrale roller i drabsefterforskninger."

Annonce
Vejle For abonnenter

International kæmpe skal hjælpe NPV med at finde storinvestorer til byggeprojekt i Vejle

Danmark

Tirsdagens coronatal: 457 nye smittetilfælde - seks døde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Her kan du få alt det gode til din krop på én gang: Ny virksomhed giver dig klarhed og skønne sager - lige i hovedet

Erhverv For abonnenter

Så meget skar Vejle-slagter af prisen: Liebhaver-sommerhus i Skagen kostede oprindelig 50 millioner kroner

Sport

Hedensted fyrer cheftrænerteamet med øjeblikkelig virkning: Klublegende tager over, mens tidligere succestræner skal assistere ham

Erhverv For abonnenter

Byens gamle restaurant Peking Grill er blevet til My Look: Louise har øjnene rettet på nyt forretningskoncept

Vejle Boldklub

Godt nyt for VB: Kolinger spillede med reserveholdet og ligner en mand, som er klar til kamp

Vejle For abonnenter

Jeg må stå på risten og nyde duften: Vejles nye stjerne-restaurant er så fin, at den ikke skilter med sig selv

Vejle

Omstridt centerleder 'fyret' fra Bifrost efter Sofies død: 'Det var svært at se, hvordan vi kunne genoprette tilliden'

Vejle

Vil du bygge i Vejles nye bydel skal du have meget mere end kolde kontanter op af lommen

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Vejle For abonnenter

Laura sex-slammer om sexisme: 'De tog mit navn og tilpassede det mit kønsorgan'

Vejle For abonnenter

Royal fest, DF svigtede ældre, afdødes journaler holdes hemmelige og VB på nedrykningskurs: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

Hedensted

Afsked med en svækket kæmpe ved kirke: - Vi tør ikke lade det stå mere

Annonce