Annonce
Vejle

Rejselystne vejlensere har talt: Liverpool slår både United og Barca

Flere og flere kommer hjem med et Liverpool FC-tørklæde. Det viser en undersøgelse, som fodboldrejseguiden Visitfootball.dk har lavet hos sine cirka 110.000 besøgende. Foto: Torben Juhler

Liverpool FC har overhalet både Barcelona og Manchester United, når det gælder vejlenseres rejselyst til international fodbold.

Annonce

Vejle: Det er tilsyneladende ikke vejret, der afgør, hvilken destination vejlenserne vælger for at se international fodbold.

I hvert fald foretrækker flere at rejse til det nordlige England frem for det lunere Catalonien for at se nogle af verdens bedste og dyreste fodboldspillere folde sig ud live.

Visitfootball.dk, der kalder sig Danmarks største guide til fodboldrejser, har lavet en uvidenskabelig undersøgelse, der viser, at Liverpool FC har overtaget FC Barcelonas førsteplads som det foretrukne fodboldhold, når både vejlenserne og danskerne generelt bestiller fodboldrejser. Manchester United har også overhalet Messi & Co. og indtager nu andenpladsen.

Rejselysten afspejler Liverpools succes på banen, da klubben har spillet sig i kvartfinalerne i Champions League, hvor Jürgen Klopps tropper skal møde Manchester City, mens klubben indtager en fjerdeplads i ligaen.

- Vi ser en klar tendens til, at folk vil se de hold, som vinder og er succesfulde, og samtidig er Liverpool stadig meget populære i Danmark efter deres storhedstid i 1980'erne. Sidst men ikke mindst har store danske spillere som Jan Mølby og Daniel Agger har været i klubben, forklarer Claus Bermann i en pressemeddelelse.

Vi har mærket en rigtig stor stigning i efterspørgslen på fodboldrejser til Liverpool. De spiller underholdende fodbold, og det vil folk meget gerne se live.

Thomas Bjerregaard, country-manager LA Travel
Annonce

Data fra 110.000 gæster

Han er indehaver af VisitFootball.dk, som udgiver analysen for trejde år i træk. Det sker på baggrund af dataudtræk om brugeradfærd fra mere end 110.000 besøgende over de seneste 12 måneder.

Hos rejsebureauet LA Travel bekræfter man Liverpools stigende popularitet:

- Vi har mærket en rigtig stor stigning i efterspørgslen på fodboldrejser til Liverpool. De spiller underholdende fodbold, og det vil folk meget gerne se live. Premier League er blevet endnu mere interessant, da der er mange gode hold med i toppen af den engelske liga. Det kan man ikke ligefrem sige om den spanske liga, siger country-manager Thomas Bjerregaard i pressemeddelelsen.

Om urolighederne i Catalonien, hvor flertallet ønsker løsrivelse fra Spanien, spiller ind på den dalende rejselyst til Barcelona, melder parterne ikke noget om. Men fakta er, at tilskuertallet på Camp Nou har været lavere i denne sæson end tidligere.

Se top 10 listen både lokalt og nationalt her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce