Annonce
Hedensted

Rektor: Gymnasium i Give vil være en katastrofe for Tørring

Tørring Gymnasium har omkring 100 elever på en årgang, og heraf er omkring 20 typisk fra Give-egnen. Arkivfoto: Morten Pape
Regeringen vil i et nyt udspil placere ungdomsuddannelser i 15 mindre byer, herunder Give. Rektor på Tørring Gymnasium kalder det "helt på månen", hvis det bliver et alment gymnasium, der skal være i nabobyen.

Tørring: -Det vil være en katastrofe for Tørring Gymnasium, hvis der kommer et gymnasium i Give. Jeg tør ikke sige med sikkerhed, at vi ville lukke, men det vil i hvert fald blive problematisk at fortsætte.

Sådan lyder det fra rektor på Tørring Gymnasium, Johannes Grønager, efter det i weekenden kom frem, at regeringen er på vej med et udspil om at placere ungdomsuddannelser i 15 mindre byer.

De 15 byer har det tilfælles, at de har over 10.000 indbyggere, men ingen ungdomsuddannelse i dag. Udover Give er der her i området tale om Brande, Børkop og Ry.

Annonce

At bygge flere gymnasier her i området vil være fuldstændig til grin at gøre i en tid, hvor det i forvejen er svært at få elever nok.

Johannes Grønager

Med knap 20 minutters kørsel mellem Give og Tørring og 25 minutter til Brande vil det have store konsekvenser for Tørring, hvis de to nabobyer mod sydvest også bliver gymnasie-byer.

- Jeg vil tro, vi har tæt på en hel klasse på hver årgang, der kommer fra Give- og Thyregod-området. Og taler vi om et gymnasium i Brande, vil det måske også kunne tiltrække nogle af de elever, vi har fra Nørre Snede-området, lyder vurderingen fra Johannes Grønager.

Tror ikke på gymnasium

Han vil dog endnu ikke male fanden på væggen for det lokale gymnasium, der allerede i dag er blandt landets mindste.

Johannes Grønager lægger vægt på, at der i det, der i pressen er kommet frem omkring udspillet, bliver talt om ungdomsuddannelser og ikke specifikt gymnasier.

- Jeg er ikke sikker på, man nødvendigvis mener gymnasier i Give og Brande. At bygge flere gymnasier her i området vil i hvert fald være fuldstændig til grin i en tid, hvor det i forvejen er svært at få elever nok. Så skal det være fordi, man ønsker at nedlægge Tørring Gymnasium og flytte det til Give, men det kan jeg heller ikke se ideen i.

- Jeg kan til gengæld godt se meningen i at bygge flere erhvervsskoler. De blev selvejende længe før os og er derfor langt mere centraliserede. Erhvervsskoler i Give eller Brande vil nok også tage nogle få elever fra os, men det er fair nok, lyder det fra Johannes Grønager.

Han spår i øvrigt, uanset om der tales om erhvervsskoler eller gymnasier, at det kan blive svært at holde eleverne i de mindre byer.

- Tendensen er jo, at elever søger mod de større byer, hvis de kan. Det, der er vores livline, er busserne og hvordan, de kører. Det har langt større betydning, end hvor mange, der bor i postnummeret, lyder det fra den lokale rektor.

Annonce
VEJLE For abonnenter

Nyt system skal forhindre, at lastbilerne kiler sig fast under Højbanen: Nu frygter Ingelise og Robin, at deres vej bliver ekstra hårdt ramt

Danmark

Tirsdagens coronatal: Der er 6324 nye smittetilfælde med coronavirus

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

1400 hemmelige adresser kan være i omløb: Vejle Kommune mistede USB-stik med 92.425 borgeres oplysninger på valgdagen

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Give

Den gamle præstegård udstykkes: Nu er der to grunde til salg i "indviet" jord

Vejle

Tårnhøj smitte i Vejle Kommune tirsdag: Ét sogn nærmer sig bekymringsgrænsen og skrappere restriktioner

Brostrøm: Der skal kigges på flere coronatiltag

VEJLE For abonnenter

Delux Pizza & Kebab i Å-Centret er lukket: Nu kommer der et nyt spisested, og det er for de lækkersultne

Hedensted

Juelsminde Lægehus sikrer bemandingen: 35-årig læge er klar til at tage over efter Frandsen

Hedensted

Nyt lægehus på vej i Hedensted: 2400 borgere reddet fra at skulle vælge læge uden for byen

Regeringen arbejder hen mod pressemøde om corona-tiltag onsdag

GAMLE DAGE

Da aviskrigen rasede i Vejle: Den ene Venstre-avis endte med at tage livet af den anden Venstre-avis

forside For abonnenter

Det går op og det går ned - få overblikket: Her er ugens regnskaber fra Vejle Kommune

Vejle

Trods kritiske røster på Facebook: DGI Huset holder fast i sangaften for 1100 gæster torsdag

Annonce