Annonce
Billund

Renault er ny sponsor til trafikskolen i Legoland

Nu er det Renaults logo, der bliver at finde på bilerne i Legolands Trafikskole. PR-foto
Fremtidens billister bliver uddannet i Legolands trafikskole, og derfor er Renault og Legoland gået sammen om at gøre det endnu bedre fremover i Renault Trafikskolen.
Annonce

Billund: I mere end 50 år har det været muligt at tage kørekort i Legoland i en meget tidlig alder.

Nu er Legoland gået sammen med Renault for at blive endnu bedre til at uddanne fremtidens billister, så de også lærer noget om, hvordan fremtidens biler ser ud.

- Vi har fået et rigtig godt samarbejde med Renault, som blandt andet betyder, at Trafikskolen har fået en stor opgradering, og så skifter den navn til Renualt Trafikskolen. Vi har fået sat nogle store skærme op, som vi kan bruge til at forklare ny teknologi og vise fremtidens biler til børnene. Det hænger rigtig godt sammen med det, vi gerne vil lære børnene, når de tager kørekort Legoland, siger Martin Aadal Nielsen og fortsætter:

- Renault Trafikskolen er en af vores mest populære aktiviteter, og rigtig mange af os voksne kan også huske vores første kørekort i Legoland, så der er ingen tvivl om, at det er noget, der betyder noget for de børn, der tager deres første kørekort her i Legoland, fortæller Martin Aadal Nielsen, der er Salgs- og Marketingdirektør i Legoland.

Annonce

Oplev fremtidens biler

Normalt er det kun de små trafikskolebiler, der bliver vist frem i parken, men senere vil gæster også kunne opleve nogle større af slagsen, da Renault udstiller fremtidens hybridbiler i parken.

- Det bliver rigtigt spændende at få nogle helt nye, og i vores skala, store hybridbiler udstillet i Legoland, så børnene også kan se nogle af fremtidens biler sammen med deres forældre, når de har taget deres kørekort trafikskolen, forklarer Martin Aadal Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Smittetal sætter kedelig rekord - over 900 nye coronatilfælde i Danmark

Vejle

Spritbilist afsløret på Vesterbrogade

Annonce