Annonce
Erhverv

330 lejligheder får stor overhaling for 450 millioner kroner: Renovering af Skanseparken holder tidsplanen

Renoveringen i Skanseparken skrider frem som planlagt. Projektet er cirka halvvejs nu. Samtlige 341 lejemål renoveres, bliver til 330 og får blandt andet nye køkkener og badeværelser. Lejlighederne får også nye altaner. Her er det direktør for boligselskabet Boli.nu, Jens Christian Lybecker, der nyder udsigten. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
De 330 lejligheder i boligområdet bliver renoveret for knap 450 millioner kroner.

Fredericia: Mange af beboerne i Skanseparken er flyttet hjem igen og kan nu nyde totalrenoveringer af deres lejligheder.

Den store overhaling af boligområdet begyndte for et år siden og har blandt andet betydet, at lejerne måtte genhuses i en periode.

Som en del af helhedsplanen blev der sat gang i den gennemgribende renovering, som blandt andet betyder nye køkkener, nye badeværelser, nye gulve og varme- og vandinstallationer, som kan styres og måles fra hver enkelt lejemål. Det er nærmest kun yder- og indervæggene, som står tilbage fra det oprindelige byggeri.

Facaderne er også skiftet, to-værelses lejlighederne får altan, og de andre lejligheder får også ny altan.

- Man får fornemmelsen af at stå med en helt ny afdeling. Vi er stolte af det men også glade for at kunne finansiere det til en fornuftig husleje, fortæller direktør i boligselskabet Boli.nu Jens Christian Lybecker.

Annonce

Man får fornemmelsen af at stå med en helt ny afdeling. Vi er stolte af det men også glade for at kunne finansiere det til en fornuftig husleje.

Jens Christian Lybecker, direktør

Frygt for huslejestigninger

Totalentreprenør er Egil Rasmussen A/S. Renoveringen følger tidsplanen. De sidste beboere flytter tilbage til deres lejligheder i oktober 2020.

- Når vi slutter af i 2020, er hele Skanseparken færdig - også Skansehuset, fortæller Jens Christian Lybecker.

De fleste beboere har kunnet genhuses i lejligheder i Skanseparken, mens deres egen er blevet renoveret. Inden renoveringen overhovedet gik i gang, oplevede Boli.nu faneflugt fra boligerne, fordi beboerne var nervøse for, hvor besværlig renoveringen blev, og hvilken pris de fremover kunne bo til leje til.

Derfor stod en række boliger tomme. De blev derfor reserverede til genhusning, så især beboere med skolesøgende børn kunne blive i nærområdet. Enkelte er dog blevet genhuset i andre af Boli.nus boligområder.

En to-værelses lejlighed kommer til at koste 3400 kroner.

25 procent er lavet til seniorvenlige boliger

25 procent af Skanseparkens boliger er lavet om til seniorvenlige boliger. Mange af dem kommer til genudlejning, når de står færdige. De seniorvenlige boliger giver ældre mulighed for at blive i deres nærområde i længere tid - også selvom man har en funktionsnedsættelse. Jens Christian Lybecker forventer da også, lejlighederne nok skal blive lejet ud forholdsvist hurtigt.

- Man har måske solgt sit hus og vil gerne have noget funktionelt at bo i, og så bliver man draget af boliger med store badeværelser, store rum og elevatorer, så det er let at komme rundt - også for kørestolsbrugere, forklarer han.

Samme tendens så boligselskabet, da man renoverede i Sønder- og Korskærparkerne og Randalparken.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Læge har gjort det før: Opdagede tegn på kræft hos fremmed i Bilka-kø

Erhverv

Hundredvis af jakker i ny pop op-butik

Annonce