Annonce
Erhverv

RepByDrive er ikke ramt af nedlukningen

RepByDrive fikser din smartphone og tablet hos dig. Vejle-firmaet er et rullende værksted, og er derfor ikke ramt af regeringens nedlukning. Foto: Flemming Larsen
Annonce

Vejle: Firmaet RepByDrive, der hovedsageligt reparerer smartphones og tablets, kører i højeste gear trods coronakrisen.

- Mange af vores kunder tror ellers, at vi er ramt af regeringens nedlukning. Men vi er jo ikke en fysisk butik, men et rullende værksted. Derfor kører vores tre servicevogne fortsat mellem klokken 8 om morgenen og klokken 22 om aftenen, siger Eghbal Sadat.

Selv om firmaet blev etableret under pandemien, i efteråret 2020, er firmaets koncept med gratis kørsel og høj serviceblevet godt modtaget, oplyser Eghbal Sadat.

- Kunderne kan godt lide, at vi bevæger os væk fra "smid-væk"-kulturen. Og kan vi eksempelvis ikke reparere elektronikken på stedet, tager vi det med hjem. Og når det er fikset, leverer vi den så, der hvor kunden måtte ønske det, siger Eghbal Sadat.

Firmaet tager ikke penge for kørslen i de rullende servicevogne. Det kan lade sig gøre, fordi Eghbal Sadat kører forbi to-tre kunder med småreparationer, efter at have repareret eller skiftet batterier i en stribe smartphones hos en større firmakunde.

- Og lige nu passer vi ekstra på kunderne og på os selv. Det vil sige, at vi lever op til regeringens afstandskrav og kravene om brug af handsker og mundbind under reparationen, ligesom kunders elektronik er blevet sprittet af, når de igen får den udleveret efter reparationen, siger Eghbal Sadat.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

VB spillede uafgjort med Horsens: Resultatet godkendt, men indsatsen haltede

Erhverv

Generationsskifte: Banken sprang fra i 11. time, men 23-årig landmand nægtede at opgive livet som selvstændig

Alarm 112

Kvinde kører spritkørsel gentagne gange - uden kørekort

Annonce