Annonce
Læserbrev

Replik: Regeringen er i gang - også på ligestillingsområdet

Ligestillingen er ikke fuldendt. Det er stadig en aktuel problemstilling, som kræver en ambitiøs indsats. Vi løfter bedst i flok. Derfor ser jeg frem til at blive inddraget i Venstres og ordførerens konkrete tanker om, hvordan vi kan gøre endnu mere på ligestillingsområdet.

Læserbrev: Venstres ligestillingsordfører, Fatma Øktem, efterlyser regeringens arbejde på ligestillingsområdet (i læserbrevet "Er det virkelig ambitionsniveauet? I så fald er det imponerende uambitiøst", red.).

Ifølge Fatma må vi forstå, at regeringens ambitioner på ligestillingsområdet er ”hamrende uambitiøse”. Jeg er enig med Fatma i, at vi langtfra er i mål på spørgsmålet om ligestilling i Danmark. Og jeg er da også enig i de eksempler, som fremhæves i læserbrevet.

Men at regeringen ligefrem er uambitiøs og uproduktiv - det mener jeg ikke.

Det er korrekt, at regeringen netop har lukket en arbejdsgruppe, som den borgerlige regering nedsatte. Arbejdsgruppen skulle kigge på mulighederne for at blåstemple prostitution som erhverv. Det betyder, at den borgerlige regering ønskede at ligestille prostitution som erhverv med skolelærer eller tømrer.

Det mener regeringen og Socialdemokratiet ikke, er den rigtige vej for ligestillingen. Tværtimod. Vi vil ikke acceptere, at vi i Danmark skal normalisere en beskæftigelse, som vi ved, er dybt ødelæggende for mennesker.

Med regeringens nye forslag om en exitpakke hjælper vi flere kvinder ud af prostitution frem for at fastholde dem i det. Dermed sikrer vi, at kvinderne får den nødvendige hjælp og understøttelse til at kunne klare sig selv uden for prostitution.

Det mener jeg, skærper ligestillingen for de kvinder.

Derudover har ligestillingsminister Mogens Jensen netop taget initiativ til at undersøge omfanget af problemet med mænd, der ytrer sig hadefuldt om kvinder på nettet.

Desværre oplever alt for mange kvinder at blive udsat for hadefulde ytringer og krænkelser på nettet. Særligt helt unge kvinder er disponible for at bliver overfuset af mænd på nettet.

Derfor mener jeg også, at det er et ambitiøst skridt mod en bedre ligestilling, at ministeren nu vil sikre mere viden og indsigt i problematikken.

I forhold til regeringens indsats over for hjemløse fremgår det af forståelsespapiret, at regeringen agter at nedbringe antallet af hjemløse. Uanset køn.

Jeg mener altså ikke, at Venstres ligestillingsordførers kritik af regeringen er helt berettiget. Ligestillingen er ikke fuldendt. Det er stadig en aktuel problemstilling, som kræver en ambitiøs indsats.

Vi løfter bedst i flok. Derfor ser jeg frem til at blive inddraget i Venstres og ordførerens konkrete tanker om, hvordan vi kan gøre endnu mere på ligestillingsområdet.

Annonce
Birgitte Vind. Foto: Steen Brogaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Det halve af huset og fyrrummet er brændt ned: Campingpladsejer er ved godt mod

Børkop

Midtvejsvælgerne skød med skarpt

Annonce