Annonce
Læserbrev

Reprimande til 'overfusere': Folk skal opføre sig ordentligt - også i krisetider

Vi bliver nødt til at forstå, at mange af de her butikker står midt i en overlevelseskamp i disse måneder og vælger fortsat at holde åbent for dog at sælge en smule, så de ikke skal dreje nøglen om og gå konkurs.
Annonce

Læserbrev: Jeg ved godt, at corona-krisen er en ekstraordinær situation. Ingen af os har prøvet det før, og følelserne kan godt få frit løb.

Men vi skal stadig opføre os ordentligt overfor hinanden.

Omkring en tredjedel af Vejles butikker på gågaden holder stadig åbent - og det har de i øvrigt fuld ret til.

Alligevel er der flere kunder, der skælder ud på ansatte i butikker, som fortsat holder åbent under corona-krisen.

Jeg har modtaget flere henvendelser fra medarbejdere i detailhandelen, som er blevet overfuset af kunder og er gået grædende hjem, fordi nogle forbrugere ikke mener, det er forsvarligt, at de holder åbent.

Men det kan simpelthen ikke være medarbejderne eller ejernes skyld, og det skal ikke gå ud over dem. Det er bare ikke i orden.

Vi bliver nødt til at forstå, at mange af de her butikker står midt i en overlevelseskamp i disse måneder og vælger fortsat at holde åbent for dog at sælge en smule, så de ikke skal dreje nøglen om og gå konkurs.

Det ville være katastrofalt for vores lokale erhvervsliv, men så sandelig også for vores familier, hvor mor eller far står til at blive fyret og dermed står uden indtægt.

Men på trods af denne ekstraordinære og udfordrende situation, vi lige nu befinder os i, er der gudhjælpemig alligevel kunder, der tropper op i butikkerne og overfuser borgere, der kæmper for deres levebrød - som de som før nævnt har fuld ret til.

Vi må stå sammen i denne svære tid, og alle skal hjælpe til.

Niels Flemming Hansen. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Trekantområdet

Politikere er ikke i særlig kategori: Middelfarts 46-årige borgmester lod sig covid-19-vaccinere på samme tid som plejehjemsbeboere

Annonce