Vejle: Forpagteren af Restaurant Skyttehuset, Søren Riis, har nu navnene på plads til Vejles måske største havefest. Og ifølge restauratøren bliver havefesten lige så vild som i 80'erne og 90'erne, i hvert fald når det gælder havefestens navne.
- Jeg bliver skuffet, hvis der ikke kommer over 1000. De mange corona-restriktioner er væk, og tidspunktet bliver midt i august.
- Lige meget, hvem jeg har nævnt det for, har de vendt tommelfingeren opad. Og de første 200 billetter er solgt, siger Søren Riis med begejstring i stemmen.
Han kan også notere, at andre 200 billetter, der ikke blev benyttet på grund af corona-pandemien, er videreført.
Gode kontakter
Det er hans mange kontakter inden for musikbranchen, der gør, at det er lykkedes ham at få så populære navne på én og samme plakat.
- Der er tale om de navne, der skulle have spillet til vores julefrokoster. Dem måtte vi som nævnt aflyse på grund af corona-nedlukningen.
Søren Riis, forpagter i Restaurant SkyttehusetJeg bliver skuffet, hvis der ikke kommer over 1000. De mange corona-restriktioner er væk, og tidspunktet bliver midt i august.
- Derfor kan vi præsentere kopibandet Abbacz, som runder aftenen af med et festfyrværkeri med alle de kendte melodier fra Abbas store, populære sangkatalog, fortæller Søren Riis.
Den musikalske restauratør nævner, at det samtidig bliver mulighed for at høre Lune Carlsen, der er Danmarks bedste Kim Larsen-kopist, Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen, der er klar til at tage publikum med "Ud under åben himmel" og husbandet Martin Jønsson Trio.
Havefesten finder sted lørdag 13. august, og billetterne er sat til salg.