Annonce
Erhverv

Resterne af nedbrændt badehotel fjernet efter otte år: Se billeder fra før og nu

Efter adskillige års stilstand sker der igen noget for enden af Fakkegravvej. Nu er den gamle hotelgrund ud mod Vejle Fjord endelig blevet ryddet. Foto: Mads Dalegaard
Resterne af Fakkegrav Badehotel er kørt væk, og ny afgørelse har banet vejen for genoptagelse af byggeriet på stedet.

Stouby: Hen over de seneste uger er brandtomten for enden af Fakkegravvej blevet revet ned og kørt væk.

Grundejer og projektmager Jørgen Madsen har haft en nedrivningsvirksomhed fra Hovedgård til at stå for arbejdet med resterne af badehotellet, der brændte helt tilbage i efteråret 2012.

Jørgen Madsen fortæller, at næste skridt bliver at genoptage byggeriet på stedet.

Byggetilladelsen manglede han i november sidste år, da han måtte rette ind efter et standsningspåbud.

Op til påske har Planklagenævnet stadfæstet en påklaget landzonetilladelse udstedt af Hedensted Kommune, og byggetilladelsen meldes derfor undervejs.

- Vi vil gerne i gang umiddelbart efter påske på de tre bygninger, som vi havde påbegyndt, siger Jørgen Madsen.

Annonce

Padel i stedet for tennis

De tre bygninger er en affaldsstation, en garagebygning og en kursusbygning.

Dertil kommer anlæg af en padelbane på den gamle tennisbane på grunden.


Vi håber at have padelbanen klar til forsommeren.

Jørgen Madsen, grundejer


Banen har Jørgen Madsen også søgt om tilladelse til i denne omgang, og han håber, den kan blive klar senere på foråret.

Annonce

I gang med projektering

De primære bygninger med tolv ferieboliger er der ikke søgt om byggetilladelse til endnu, fortæller han.

- De store er vi ved at få detailprojekteret. Når vi er færdige, så skal vi have dem sendt til kommunen til endelig udstedelse af byggetilladelse. Vi forventer, vi kan sende dem i løbet af april, siger Jørgen Madsen.

Tilbage i slutningen af januar fik han endelig dispensation til det kystnære byggeri, da Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets dispensation, som Danmarks Naturfredningsforening i Hedensted havde klaget over.

Byggeriet begynder efter påske, hvis byggetilladelsen udstedes som forventet. Foto: Mads Dalegaard
Efter adskillige års stilstand sker der igen noget for enden af Fakkegravvej. Nu er den gamle hotelgrund ud mod Vejle Fjord endelig blevet ryddet. Foto: Mads Dalegaard


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Sydbank i Grindsted skal have ny chef

Hedensted

Se Knuds første stik: 766 fik med nålen på den store vaccinationsdag - og der er plads til endnu flere

Annonce