Annonce
Kultur

Retur til Bredballe: Rødkilde-elever udstiller i sognegården

Et af billedkunstholdene fra Rødkilde Gymnasium udstiller de kommende måneder resultatet af anstrengelserne i Bredballe Kirkes sognegård. Foto: Rødkilde/Bredballe Kirke

Vejle: Bredballe Sogn er storleverandør af unge til Rødkilde Gymnasium - og nu er det tilsyneladende på tide, at trafikken går den anden vej: I af fald står et af gymnasiets billedkunsthold for den kommende tids udstilling i Bredballe Kirkes sognegård.

Holdet har Bodil Bruhn som underviser, og udstillingen vil centrere sig om gymnasieelevernes selvportrætter og portrætter af andre - udformet med brug af forskellige kunst-teknikker.

Udstillingerne i sognegården varer typisk to-tre måneder, og kunstudvalget ved kirken tilstræber, at fortrinsvis lokale kunstnere får lov at pryde vægge og rum, fortæller Peter Wetche fra udvalget.

Han ser frem til udstillingen med ekstra glæde, da han selv er gammel "Rødkilde-dreng".

Der er fernisering på udstillingen på søndag, 2. februar, efter gudstjenesten i Bredballe Kirke; altså cirka fra klokken 11.15. Menighedsrådet er vært ved et glas vin og lidt mundgodt, og Peter Wetche håber, at både menigheden og den unge kunstnergruppe er godt repræsenteret ved den uformelle sammenkomst.

Efterfølgende kan man nyde værkerne ved de forskellige arrangementer i sognegården, og man kan altid kigge indenfor i dagtimerne, selv om der ikke lige er noget på programmet.

Annonce
Et af billedkunstholdene fra Rødkilde Gymnasium udstiller de kommende måneder resultatet af anstrengelserne i Bredballe Kirkes sognegård. Foto: Rødkilde/Bredballe Kirke
Et af billedkunstholdene fra Rødkilde Gymnasium udstiller de kommende måneder resultatet af anstrengelserne i Bredballe Kirkes sognegård. Foto: Rødkilde/Bredballe Kirke
Et af billedkunstholdene fra Rødkilde Gymnasium udstiller de kommende måneder resultatet af anstrengelserne i Bredballe Kirkes sognegård. Foto: Rødkilde/Bredballe Kirke
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Se kortet: 16 veje er fortsat helt eller delvist lukkede på grund af regnen

Annonce