Annonce
Hedensted

Riffelskytte fra Løsning udtaget til EM

Nicklas Kildehøj fra Løsning er blevet udtaget til EM i 10 meter luftriffel. Foto: Kim Mæng Ipsen

Løsning: Den lokale riffelskytte Nicklas Kildehøj fra Løsning er af Dansk Skytte Union blevet udtaget til at repræsentere Danmark ved EM på 10 meter luftriffel i klassen "Herre". EM på 10 meter afholdes i Wroclaw i Polen fra 23. februar til 2. marts.

Der er til mesterskabet allerede udtaget tre dameskytter og to herreskytter, og dermed er gårsdagens udtagelse med til at sikre, at Danmark også kan stille med et herrehold i holdkonkurrencen.

Nicklas Kildehøj træner i Talentcenter Syd hos BPI (Bredstrup-Pjedsted) under Dansk Skytte Union og trænes af cheftræner Jesper Askebjerg Kring. Nicklas skyder sin første sæson som senior. Han har fire gange tidligere været med ved EM på 10 meter - alle som junior - med en 14. plads i 2018 som bedste resultat.

Nicklas Kildehøj er blevet udtaget på baggrund af et realistisk top 15-niveau, og det vurderes af skytteunionen, at han - hvis han fortsætter sin udvikling - i fremtiden vil kunne vinde medaljer til Danmark ved de store mesterskaber.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Vand giver alvorlige skader: To vigtige veje ved Bredsten og Munkebjerg spærres totalt

Annonce